Emner
Aftaler og abonnementer
Et abonnement er en aftale med fast og tilbagevendende betaling. Her får du gode råd til, hvad du skal overveje, inden du tegner et abonnement på fx fitness, mobil eller streaming.

Betalingsservice
Når du indgår en betalingsaftale med automatisk hævning på din konto, skal det klart fremgå, hvor meget og hvornår virksomheden må hæve på din konto. Læs mere om regninger og reglerne for Betalingsservice og andre faste, automatiske hævninger.
Ofte stillede spørgsmål
I mange tilfælde fortsætter et prøveabonnement som almindeligt abonnement, hvis du ikke opsiger det. Hvis du vælger at købe et prøveabonnement, fx tre blade til nedsat pris, er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i aftalevilkårene. I mange tilfælde vil abonnementet løbe videre til almindelig pris, når prøveperioden er udløbet.
Når du melder dig ind i et fitnesscenter, kan du opsige abonnementet efter fem måneder med en måneds varsel til udgangen af en måned. Nogle fitnesscentre tilbyder dog abonnementer uden binding, hvor du typisk vil kunne opsige abonnementet med en måneds varsel til udgangen af en kalendermåned.
Du skal bevise, at du har opsagt aftalen, hvis der senere opstår strid om det. Det er derfor vigtigt, at du efterfølgende har beviser på, at du har forsøgt at få kontakt til virksomheden. Kontakt derfor virksomheden på en måde, hvor det kan være muligt at få en bekræftelse på din opsigelse. Gem en kopi af din opsigelse.
Undersøg desuden, om du har brugt den rigtige mailadresse, postadresse osv.
Når du har dokumentation for, at du har opsagt dit abonnement, kan du kontakte din bank og bede den om at stoppe fremtidige betalinger.
En udbyder af et abonnement må gerne tage gebyr for betalinger, der ikke går over PBS, hvis det står i abonnementsbetingelserne. Hvis virksomheden indfører gebyret, efter aftalen er indgået, skal du varsles om dette i rimelig tid, inden ændringen eller det nye gebyr får virkning, så du har mulighed for eventuelt at finde en anden udbyder.
Hvis du skylder penge eller ikke har betalt som aftalt, kan fitnesscentret sende sagen til inkasso. Hvis du er uenig om kravet, kan du indsende en klage, hvilket skal ske hurtigst muligt.
Før kravet sendes til inkasso, skal fitnesscentret oplyse dig om det og give dig en frist på 10 dage til at betale i.
Læs mere om reglerne for inkasso
Pressemeddelelser
Se alle pressemeddelelser-
Ankenævn: Forbruger havde ikke ret til at få penge tilbage efter aflyst show
Der er forskel på at sælge billetter og formidle billetter. Det måtte en forbruger sande efter at have købt billetter til et aflyst hesteshow gennem en hjemmeside. Afgørelsen kan få betydning for forbrugerne fremadrettet, vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Læs mere
-
Loyale forsikringskunder betaler mere for deres forsikringer
Kunder, som har haft samme forsikringsselskab i flere år og ikke genforhandlet aftalen, betaler for det meste mere end tilsvarende nye kunder, viser Konkurrencerådets nye analyse. Andre kundegrupper skiller sig også ud. For eksempel kunder på 65 år eller derover eller kunder med en kort uddannelse. Kunder, som forhandler om prisen eller skifter selskab, opnår generelt en bedre pris.
Læs mere
-
Guide til julehandel: Sådan er reglerne
Vi har samlet den relevante forbrugerinformation, så du kan komme trygt gennem julehandlen. Der er mere viden at hente på forbrug.dk, den offentlige forbrugerportal med myndighedernes forbrugerinformation.
Læs mere