Aftaler og abonnementer
Online abonnementsfælder
Spørgeskemaer, konkurrencer på nettet og gode tilbud kan være lokkemad, så du uden at ane det har fået et abonnement eller åbnet for spam. Få gode råd til at undgå eller komme ud af en abonnementsfælde.
Online fælder - hvad er din ret?
Hvis det ikke fremgår klart og tydeligt, at du binder dig til en aftale, der koster penge, så er du ikke bundet af aftalen.
Hvis du afgiver din bestilling ved at klikke på en knap eller tilsvarende funktion, skal den være mærket med ”Ordre med betalingsforpligtelse” eller lignende fx ”Køb med betalingspligt”. Har sælgeren ikke gjort det, er du ikke bundet af købsaftalen.
Når du deltager i en konkurrence på nettet, møder et lidt for godt tilbud på nettet eller udfylder et spørgeskema, hvor du som tak kan modtage en gave, så læs altid det med småt.
Du skal især være varsom, hvis du for eksempel selv skal betale fragten eller betale et lille symbolsk beløb, så du skal give dine betalingskortoplysninger. Du skal også være opmærksom på, om købet af varen til den lovede pris er betinget af, at du tilmelder dig et løbende abonnement.
Hvis du ikke læser det med småt, risikerer du uden at vide det at have tegnet et abonnement, hvor der måned efter måned trækkes flere hundrede kroner på din konto. Selve abonnementet kan for eksempel være for brug af en hjemmeside, som du aldrig ser og derfor ikke ved, du er begyndt at abonnere på. Abonnementet kan også være et løbende betalingsabonnement hos en såkaldt medlemsklub.
Du kan også risikere, at du giver tilladelse til, at virksomheden må sende dig reklamemails ikke bare fra virksomheden selv, men også fra dets mange samarbejdspartnere og sponsorer.
Sådan lokker de dig i fælden
Du vil ofte møde de digitale fælder på de sociale medier og i reklamer på nettet. Det, der umiddelbart synes troværdigt, er måske et forsøg på at få din accept af at tegne et abonnement eller sige tak til elektroniske reklamer.
Typisk bruger bagmændene følgende redskaber til at lokke dig i fælden:
- De tilbyder et produkt gratis
- De tilbyder et produkt med rabat
- De fortæller os, at rigtig mange af vores venner har produktet
- De skriver, at tilbuddet kun gælder i dag, fx "Du skal skynde dig at købe det her" eller "Vi har kun 100 af de her"
- De bruger kendte firmanavne for at få deres markedsføring til at fremstå troværdig. For eksempel kan præmien i konkurrencen på nettet være fra et velkendt firma med et godt renommé
Du kan selv gøre en del for at undgå at havne i fælderne:
-
Spørg dig selv
Hvad får virksomheden ud af det her, hvis de vil give mig et dyrt produkt gratis eller til en lav pris eller indkøbspris?
-
Læs betingelser og vilkår – også det med småt
Der kan fx stå, at du for at deltage i konkurrencen på nettet eller for at få produktet til den lave pris skal tegne et løbende betalingsabonnement. Gør op med dig selv, om du ønsker det.
-
Vær særlig varsom ved krav om betaling
Virksomhederne bag fælderne kan fx skrive, at produktet er gratis, men at du skal betale det, det koster at sende produktet til dig – altså, du skal udfylde, hvor du bor, din mailadresse, dine betalingsoplysninger mm. Hvis du skal betale for fx fragt eller et symbolsk beløb, så tjek, om der et andet sted på siden står, at du tegner et abonnement. Vær også opmærksom på, om købet af produktet til den markedsførte pris er betinget af, at du tilmelder dig et løbende betalingsabonnement. Det fremgår ikke altid tydeligt. Vær generelt altid forsigtig med at give dine betalingskortoplysninger, hvis du ikke er tryg ved, hvad de præcis skal bruges til. Du risikerer at give modtageren mulighed for at trække penge fra din konto igen og igen.
-
Vær opmærksom på, om der følger et abonnement med køb af produktet
I nogle netbutikker kan der følge et abonnement med, hvis du køber man et produkt til lave priser eller indkøbspriser. Vær opmærksom på det
-
Personlige oplysninger kan både bruges og misbruges
Mailadresse åbner mulighed for spam, fysisk adresse åbner for at få tilsendt pakker, breve og regninger, oplysninger om dine interesser og forbrugsvaner åbner for målrettet reklame.
-
Tjek felter, som er krydset af på forhånd
Det kan være, at du siger ja til at modtage reklamemails eller til, at virksomheden må videregive dine personlige oplysninger til sine mange samarbejdspartnere og sponsorer, som så kan sende dig reklamemails.
-
Tjek, hvem der står bag hjemmesiden
Det kan du tjekke på punktum.dk. Det gør du ved at søge på domænenavnet (URL’en) i et felt på Punktums hjemmeside. Tjek også gerne i CVR-registret, om firmaet eksisterer. Hvis hjemmesiden ikke er dansk, kan du tjekke den på who.is.
-
Opret gerne en alternativ mailadresse
Den kan du altid bruge, hvis du frygter at modtage spam til gengæld. Så undgår du, at de uønskede reklamemails havner i din private mailboks.
-
Tag screendumps
Hvis du har en mistanke om, at det her kan være for godt til at være sandt, så er det det sikkert. Hvis du alligevel vil deltage, så sørg for at tage screendumps af siden. Du kan også printe eller fotografere den, blot du har noget dokumentation for, hvordan den så ud. Det vil stille dig stærkere i et eventuelt sagsforløb.
-
Anskaf et effektivt spamfilter
Undlad at klikke på links i de spammails, du får, eller endnu bedre undlad at åbne dem – slet dem med det samme – svar ikke på dem.
-
Tjek jævnligt dit kontoudtog
Ofte – men ikke altid - vil abonnementerne vise sig med månedlige hævninger på fx 89 kroner, 129 kroner eller 299 kroner.
Forbrugerombudsmanden har samlet gode råd til, hvordan du tjekker konkurrencer på sociale medier.
Hvis det er en konkurrence på Facebook, så kig under punktet ”om” på profilen. Hvis den er tom, så kan det være tegn på, at profilen er falsk
- Tjek, om der er negative kommentarer på Facebook-profilens ”væg”
- Er der gamle opslag på Facebook-profilens ”væg”, eller er der kun daggamle opslag, kan ejeren have slettet negative kommentarer fra folk, som undrer sig over en manglende vinder
- Hvis du ser et blåt flueben på en Facebook-side eller profil, betyder det, at Facebook har bekræftet, at der er tale om en autentisk side eller profil for den pågældende offentlige person, medievirksomhed eller varemærke. At siden ikke har et blåt flueben, betyder dog ikke, at siden ikke er ”ægte”
- Hvis du fra konkurrencen, fx på Facebook eller Snapchat, bliver linket over til en hjemmeside, så tjek, hvem der står bag hjemmesiden. Det kan du gøre på dk-hostermaster.dk, hvis det er en hjemmesideadresse, som slutter med .dk, eller på who.is, hvis hjemmesideadressen ikke ender med .dk.
- Se også, hvad der står på siden ”om os”, hvis en sådan findes. Eller tjek betingelserne og se, hvem der står bag. Vær varsom med at deltage, hvis du ikke kan se, hvem der står bag
- Læs betingelser og vilkår for at deltage i konkurrencen, og om der fx står, at du for at deltage i konkurrencen skal give virksomheden og andre tilladelse til at kontakte dig på telefon eller via mail.
- Kontakt altid firmaet først, hvis der uden dit vidende bliver trukket penge på din konto eller bliver trukket et større beløb, end I har aftalt. Meddél, at du ikke mener, I har indgået en aftale, at aftalen er ugyldig, og at du gerne vil have dine penge tilbagebetalt. Bed om at se det tilbud, du skulle have accepteret. Det er firmaet, der skal dokumentere, at du har indgået den aftale, det opkræver betaling for.
- Husk dokumentation: Kontakt altid firmaet skriftligt. Gem en kopi af den mail eller det brev, du sender til firmaet. Du kan bruge det som dokumentation, hvis du får problemer med at komme ud af aftalen. Hvis firmaet ikke reagerer på dine mails eller breve, så send et anbefalet brev.
- Kontakt din bank: Kan du og firmaet ikke blive enige om, hvorvidt der er indgået en aftale eller ikke, kan du henvende dig i din bank. Er der trukket et beløb ud over det beløb, du har accepteret at betale for at få varen tilsendt, skal banken tilbageføre dine penge. Vil banken ikke det, kan du klage til Det finansielle ankenævn.
Læs mere om uventede træk på din konto på forbrugerombudsmanden.dk
Selvom der måske står i reklamen, at prøvepakken er gratis, er det ikke altid tilfældet. Ofte skal du betale forsendelse, eller du binder dig til at købe mere end bare prøvepakken.
Er du fristet til at sige ja tak til at modtage en gratis prøvepakke med fx slankepiller eller helsekost? Så gå tilbuddet grundigt efter i sømmene, før du bestiller. Tjek, om du binder dig til andet. Det hænder, du skal betale for forsendelsen, eller du binder dig til at købe mere end bare en prøvepakke. Finder du tilbuddet på nettet, så print siden ud, eller tag et screendump. Så har du det til senere dokumentation.
Hvis firmaet vil opkræve penge for fx forsendelse, skal du ofte afgive dine betalingskortoplysninger. Du skal altid se dig ekstra grundigt for, før du giver dem. Tjek alt det med småt. Betal først, når du er tryg ved, at du kun betaler for det, du gerne vil betale for.
Risikoen er, at du kommer til at betale for mere, end du umiddelbart tror. Tjek, om der står, at du senere vil modtage flere pakker, eller om du har tegnet et abonnement. Tjek også, om der måske allerede er sat ”hak” i et felt, hvor du siger ja til at modtage mere end prøvepakken.
Du skal altid have tydelig oplysning om, at du bestiller et abonnement, og du skal acceptere bestillingen.
Når du modtager din prøvepakke, så læs brevet, der ofte følger med. Står der, at du vil modtage mere senere, skal du straks protestere til sælgeren. Det samme gælder, hvis du modtager andet end prøvepakken.
Ligger der en prøvepakke i din postkasse, som du ikke har bestilt, er der en række ting, du skal gøre. Og der er en række ting, du ikke skal gøre.
Kontakt altid sælgeren, og sig, at du ikke har bestilt prøvepakken eller det abonnement, der eventuelt følger med. Gør det på skrift. Det er sælgeren, som skal bevise, at du har bestilt prøvepakken, og at I har indgået en aftale. Fastholder sælgeren, at I har indgået en aftale, så bed om dokumentation for det. Sælgeren har ansvaret for at hente prøvepakken hos dig, hvis han ønsker den retur.
- Læs følgebrevet grundigt igennem. Tjek, om der følger et abonnement med prøvepakken, og om der står, at du vil modtage yderligere forsendelser.
- Påstår følgebrevet, at du selv har bestilt prøvepakken, og er du uenig, så kontakt sælgeren skriftligt. Gør opmærksom på, at der er sket en fejl. Skriv, hvilken prøvepakke du har modtaget, at du ikke har bestilt den, og at sælgeren kan afhente prøvepakken på din bopæl inden for en periode på tre måneder. Skriv også det medlems- eller fakturanummer, der står i følgebrevet. Og at du ønsker at blive slettet fra den erhvervsdrivendes kundekartotek. Bed om at få en bekræftelse på, at du er blevet slettet.
- Gem mailen/brevet til sælgeren, da det kan bruges som dokumentation, hvis der senere skulle opstå problemer.
- Hvis du har indgået en gyldig aftale med firmaet, men fortryder den, har du 14 dages fortrydelsesret, når abonnementet er indgået over nettet. Meddel firmaet, at du ønsker at benytte dig af din fortrydelsesret.
- Du skal ikke forholde dig passivt. Der kan følge et abonnement med prøvepakken.
- Du skal ikke smide pakken væk eller sende den retur til den erhvervsdrivende uden at meddele sælgeren, at du ikke ønsker at modtage den. Du kan risikere at modtage flere pakker senere, fordi du ikke har opsagt aftalen.
- Du skal ikke sende pakken retur uden at få dokumentation for, at den er sendt. Det kan fx være via anbefalet post eller en indleveringsattest.
- Du skal ikke betale for pakken. Ved at betale signalerer du, at I har indgået en aftale. Du risikerer dermed, at der kommer flere prøvepakker med posten.
Hvis du nægter at betale for prøvepakker og andre pakker, du får tilsendt, risikerer du, at firmaet sender rykkerbreve eller truer med inkasso.
Det er vigtigt, at du reagerer på henvendelserne, også selvom du ikke vil betale.
Du kan risikere, at firmaet sender rykkere til dig, eller at du bliver sendt til inkasso. Hold fast i, at du ikke vil betale, hvis du ikke har indgået en aftale med firmaet. Inkassofirmaet må ikke fortsætte opkrævningen, hvis du meddeler, at du ikke mener, at der er indgået en aftale. Du kan heller ikke blive registreret hos et kreditoplysningsbureau, fx RKI, hvis du meddeler kreditoplysningsbureauet, at du ikke er enig i, at du skylder penge.
Klag til Politiets Administrative Center, hvis du ikke mener, at inkassofirmaet overholder inkassolovgivningen. Hvis de fx bliver ved med at sende dig rykkere, selvom du har gjort dem opmærksom på, at du har lavet en indsigelse.
Husk at tage kopier af dine breve og at printe mails ud, så du kan dokumentere, at du har reageret. Nægter du fortsat at betale, må firmaet gå videre med sagen til retten. Indbringer du sagen for fx Mæglingsteamet for Forbrugerklager eller et klagenævn, kan sagen ikke indbringes for retten, før der foreligger en afgørelse.
Læs mere om uventede regninger og pakker på forbrugerombudsmanden.dk
Ofte stillede spørgsmål
I mange tilfælde fortsætter et prøveabonnement som almindeligt abonnement, hvis du ikke opsiger det. Hvis du vælger at købe et prøveabonnement, fx tre blade til nedsat pris, er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i aftalevilkårene. I mange tilfælde vil abonnementet løbe videre til almindelig pris, når prøveperioden er udløbet.
Du skal bevise, at du har opsagt aftalen, hvis der senere opstår strid om det. Det er derfor vigtigt, at du efterfølgende har beviser på, at du har forsøgt at få kontakt til virksomheden. Kontakt derfor virksomheden på en måde, hvor det kan være muligt at få en bekræftelse på din opsigelse. Gem en kopi af din opsigelse.
Undersøg desuden, om du har brugt den rigtige mailadresse, postadresse osv.
Når du har dokumentation for, at du har opsagt dit abonnement, kan du kontakte din bank og bede den om at stoppe fremtidige betalinger.
En udbyder af et abonnement må gerne tage gebyr for betalinger, der ikke går over PBS, hvis det står i abonnementsbetingelserne. Hvis virksomheden indfører gebyret, efter aftalen er indgået, skal du varsles om dette i rimelig tid, inden ændringen eller det nye gebyr får virkning, så du har mulighed for eventuelt at finde en anden udbyder.
Quiz om prøvepakker
Tag quizzenKlager over prøvepakker
Er der tale om en dansk sælger, kan du klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager.
Er der tale om en sælger fra et andet EU-land eller Norge og Island, kan du henvende dig til Forbruger Europa.