Brugte varer - råd og rettigheder

Sælgeren har som udgangspunkt lov til at prøve at reparere en mangel ved en vare, der er solgt brugt. Vedkommende må gerne bruge brugte reservedele ved reparationen - eksempelvis udskifte motoren i en brugt bil med en anden brugt motor. Den brugte reservedel skal dog svare til resten af varen i alder og slid.

Når du køber en brugt vare, er der ingen anden vare, der er helt magen til. Det er derfor ikke muligt at omlevere den. Hvis det ikke lykkes at reparere, eller det tager meget lang tid, kan sælgeren ikke forlange, at du vælger en anden brugt bil eller et andet brugt køleskab. I den situation har du ret til et forholdsmæssigt afslag i prisen, eller sælger må tage varen retur, og du skal have dine penge tilbage (ophæve købet).

Hvis du af en privatperson køber en brugt vare, der er under to år gammel, er der stadig reklamationsret på den, hvis den oprindeligt er solgt af en virksomhed i Danmark til en forbruger. Du skal derfor sørge for at få den oprindelige kvittering med, når du køber varen. Hvis der stadig er en gældende garanti, skal du også have garantibeviset, hvis du vil kunne udnytte garantien. Det samme gælder, hvis du bytter tøj med dine venner eller får en brugt vare forærende.

Især når du køber brugte varer, 2. sorteringsvarer, udstillingsvarer og lignende, kan du komme ud for, at sælgeren vil tage et forbehold for fejl ved varen. Men generelle forbehold som fx ”købt som beset” eller ”uden ansvar”, er ikke gyldige. Selv om sælgeren har skrevet på regningen, at varen er købt som beset, kan du alligevel klage, hvis der viser sig en mangel ved varen.

Sælgeren kan kun tage forbehold for fejl, hvis han tydeligt oplyser dig om, hvad der er galt med varen. Det kan være en ridse i det udstillede spisebord. Du kan så ikke senere klage over ridsen, men du kan godt klage, hvis der skulle vise sig andre fejl ved bordet. Det er sælgeren, der skal bevise, at han har oplyst dig om en fejl før købet, og at du har accepteret fejlen.

Hvis du køber brugte varer af en anden privatperson på et loppemarked eller de sociale medier, kan I selv aftale reglerne. I kan eksempelvis godt aftale, at der ikke er reklamationsret på varen.

Er den egentlige sælger en privatperson, kan Mæglingsteamet for Forbrugerklager og andre godkendte ankenævn ikke hjælpe dig, da de kun kan behandle klager over en virksomhed. I stedet må du kontakte en advokat eller gå til domstolene.

Hvis du køber en vare, der er under to år gammel og oprindeligt er solgt af en dansk virksomhed til en forbruger, vil der stadig være reklamationsret på den efter reglerne i købeloven. Du kan derfor klage i den butik, hvor varen oprindeligt er købt, hvis der er noget galt med den. Det kræver, at du får bon og eventuelle garantibeviser udleveret af sælgeren.

Når du køber brugte varer af en virksomhed - enten i en fysisk butik, på nettet eller måske på et loppemarked - så gælder de forbrugerbeskyttende regler i købeloven. Det betyder blandt andet, at du har to års reklamationsret og ret til at få repareret eller omleveret varen til en ny, hvis den viser sig at have en fejl, der er dækket af købeloven.

Læs mere om reklamationsret

Når du handler med en privatperson på et loppemarked, på portaler på nettet eller de sociale medier, gælder de forbrugerbeskyttende regler ikke. De gælder kun, når du handler med en virksomhed.

Hvis både du og sælgeren er privatpersoner, kan I selv bestemme, hvilke regler der skal gælde for handlen. Det kan eksempelvis være, om du skal have mulighed for at returnere varen, hvis du fortryder dit køb.

I private handler er det også meget almindeligt, at en vare sælges som beset og uden reklamationsret.

Hvad er et forbrugerkøb?

Når du som privatperson handler i en butik, er dit køb et forbrugerkøb, og du er beskyttet af nogle særlige regler i købeloven. Disse regler sikrer eksempelvis, at du altid har to års reklamationsret.

Reglerne hjælper også med at fastslå, hvornår en vare kan kaldes mangelfuld, og hvad du så har ret til. Er varen købt på nettet, har du desuden 14 dages fortrydelsesret, hvis du har købt den hos en virksomhed.

Det vil som udgangspunkt også være fjernsalg, hvis virksomheden har solgt sine varer via de sociale medier såsom Facebook og Instagram. Det betyder, at du som udgangspunkt vil have 14 dages fortrydelsesret. 

I et forbrugerkøb kan man ikke aftale, at der gælder dårligere vilkår end dem, der står i loven. Det betyder, at eventuelle mangler ved varen skal bringes i orden af sælgeren uden udgift for dig.

Hvad er et privatkøb?

Når du som privatperson handler med en anden privatperson, kaldes det et privatkøb eller et civilkøb. Det er eksempelvis et privatkøb, når du køber en brugt bil af din nabo. Det gælder også, hvis handlen foregår via nettet eksempelvis via sociale medier. Her kan I godt lave aftaler, som er anderledes end dem i købeloven.

Hvad er et handelskøb?

Når du som virksomhed handler med en anden virksomhed, kaldes det handelskøb. Det er eksempelvis et handelskøb, når du køber varer hjem til din virksomhed.

Købeloven gælder i alle tilfælde, men de særlige forbrugerbeskyttende regler gælder ikke ved privatkøb eller handelskøb.

Hvis du køber en vare på nettet, og der er en virksomhed, som deltager i købsprocessen, kan dit køb være ”formidlet af en virksomhed”. Så vil du være dækket af de forbrugerbeskyttende regler i lovgivningen, selv om sælgeren er privatperson.

Den virksomhed, der formidler et køb, vil ofte være den virksomhed, der driver salgshjemmesiden. Hvis salgshjemmesiden blot fungerer som en slags elektronisk annonceavis, hvor de forskellige sælgere kan indrykke deres annoncer, uden at virksomheden foretager sig noget i den anledning, deltager virksomheden, der driver hjemmesiden, som udgangspunkt ikke i salget. Hvis virksomheden derimod selv udformer annoncen, beskriver varen eller på anden måde deltager i salget, så er der tale om et salg, der er formidlet af en virksomhed.

Du kan komme i tvivl om, hvorvidt dit køb er et forbrugerkøb eller et privatkøb, når du eksempelvis køber en vare på nettet eller hos en, der ikke driver en egentlig virksomhed. Det kan eksempelvis være en hundehvalp eller en bil, du tilsyneladende køber hos en privat forhandler.

Dit køb kan være et forbrugerkøb og dermed dækket af købeloven, hvis sælgeren flere gange sælger den type varer. Sælgeren kan godt blive betragtet som en virksomhed, selv om der mest er tale om en hobbyvirksomhed. Sælgeren behøver altså ikke at have et CVR-nummer eller være momsregistreret. Det vil i sidste ende være en konkret vurdering af de samlede forhold, der afgør, om dit køb er et forbrugerkøb eller et privatkøb.

Der er forskel på dine rettigheder afhængigt af, om du køber den brugte vare af en privatperson eller en virksomhed. 

Når du handler hos en virksomhed, er du altid dækket af købeloven. Det betyder, at du har reklamationsret på to år, hvis der opstår fejl på den brugte vare, som du ikke selv er skyld i. Hvis selve aftalen er indgået på nettet, har du desuden 14 dage, hvor du kan fortryde købet.

Nogle sælgere kan ved første indtryk se ud som om, at de er privatpersoner, men de behøver ikke være det. Sælgeren kan for eksempel have det som en hobby at købe varer og sælge dem videre. Så er der ikke længere tale om en privatperson, men en virksomhed. Men sælger personen bare ud af sine egne ting, er der ikke tale om det, man kalder ”erhvervsmæssigt salg”. 

Når du handler med en anden privatperson, afhænger dine rettigheder af, hvad I har aftalt. Har I ikke aftalt noget, har du også her to års reklamationsret. De forbrugerbeskyttende regler for nethandel gælder dog ikke. Du kan desuden ikke gå til Mæglingsteamet for Forbrugerklager, hvis noget går galt. Du har heller ikke fortrydelsesret – medmindre du har aftalt det med sælgeren. 

Hvis du køber dine brugte varer over nettet, så betal altid med betalingskort, når du handler med en virksomhed. Så kan banken trække pengene tilbage, hvis du ikke modtager din vare. Tjek også virksomheden på nettet eksempelvis via anmeldelsessites.

Tjek også CVR-registeret

Tjek, hvem sælgeren er

Generelt er det sikkert at købe brugt på nettet og de sociale medier. Som med alt andet kan man dog altid risikere at blive snydt. Tjek derfor, hvem sælgeren er, før du betaler for varen. Det vigtige er, at det er en, du kan stole på. 

Nogle hjemmesider har ordninger, hvor brugerne kan vurdere, hvor tilfredse de er med dem, de har handlet med. Tjek, hvad andre brugere skriver om sælgeren. Har de gode oplevelser med at handle med personen?

Er der ikke en sådan ordning, kan du søge efter personen på nettet. Stemmer navn og adresse overens med de oplysninger, sælgeren har givet til dig om sig selv? 

Mød sælgeren face-to-face

Når du handler med en privatperson, har du ingen lovbestemt fortrydelsesret - medmindre du og sælgeren har aftalt det. Du har derimod to års reklamationsret, medmindre I har aftalt andet. 

Du er bedst sikret, hvis du undlader at forudbetale, men i stedet mødes med den, du skal købe varen af. Så kan du både prøve, om den virker og i øvrigt er, som du havde forventet. Du kan samtidig betale. Så er du sikker på at få varen. Har du ikke selv mulighed for at møde op, så undersøg, om du kender én, der kan møde op og købe varen for dig. Er det ikke muligt, så bed eksempelvis om at se flere billeder eller få mål på varen.

Varen er ikke som aftalt – hvad gør du så?

Hvis ikke I har aftalt noget andet, har du to års reklamationsret. Hvis der er tale om en brugt vare, og der er fejl ved den, som sælgeren er ansvarlig for – en såkaldt mangel - har du ret til at få alle dine penge eller en del af dem tilbage. 

Du kan ikke nødvendigvis fortryde

Har du handlet med en privatperson, har du ingen lovbestemt fortrydelsesret. Du kan dog forsøge at aftale dig frem til en fortrydelsesret med sælgeren. Men hvis sælgeren ikke vil lade dig fortryde handlen, er der ikke noget, du kan gøre ved det. 

Særlige ordninger

Nogle hjemmesider har ordninger, der sikrer, at du kan få dine penge tilbage, hvis varen eksempelvis aldrig dukker op. Du kan læse mere om det på hjemmesiderne.

Herudover har organisationerne, der står bag indsatsen Bo trygt, indgået et samarbejde med erhvervslivet og flere handelsplatforme, hvor handelsplatformene forpligter sig til at iværksætte en række tiltag, der skal mindske hæleri.

Læs mere hos Det Kriminalpræventive Råd

På nettet findes der hjemmesider, hvor du kan finde og købe produkter fra forskellige sælgere. Det kan både være erhvervsdrivende sælgere og privatpersoner.

Hvis du handler via en såkaldt online platform, er der ting, du skal være særligt opmærksom på:

• om du handler direkte med platformen
• om platformen er formidler/mellemled
• om platformen alene fungerer som en slags digital annonceavis, der stiller hjemmesideplads eller en app til rådighed for eksempelvis to private handlende

Hvis du handler direkte med en person eller virksomhed, er denne den egentlige aftalepart. Handler du direkte med platformen, er det dén, som er aftaleparten.

Hvis platformen er formidler, vil det bero på en konkret vurdering, om du handler med platformen eller en eventuel leverandør/sælger. Det vil blandt andet bero på, hvor tydeligt platformen har oplyst dig om, at den alene er et mellemled, om den stiller et betalingssystem til rådighed med videre.

Læs mere om dine rettigheder ved køb på nettet

Tjekliste

Brug eventuelt denne tjekliste til at sikre dit køb bedst muligt:

• Hvem handler du med – er det sælgeren eller en hjemmeside, som formidler handlen? Det har betydning for, hvem du skal kontakte, hvis der er problemer med varen
• Vær opmærksom på, at du ikke er dækket af de forbrugerbeskyttende regler, hvis sælgeren er en privatperson. Du har heller ingen fortrydelsesret, medmindre du aftaler det med sælgeren – og helst på skrift
• Tjek søgeindstillingerne på den side, du handler på – er søgeresultaterne rangeret efter pris, tidspunkt eller placering?
• Tjek, om der er gebyrer på din handel
• Tjek vilkår for aftalen og dataopbevaring. Vil du acceptere cookies fra sælger eller den platform, du handler på?

Hos politiet kan du læse mere om, hvordan du undgår bedrageri ved handel med private

• Lad være med at handle, før du ved, hvem sælgeren er
  
  
• Er den brugte vare urealistisk billig – så vær varsom med at købe den. Det kan  være en stjålen vare eller en kopivare
  
  
• Lad være med at afgive dine personlige oplysninger såsom dit CPR-nummer, hvis sælgeren beder om det. Det kan blive brugt til svindel
  
  
• Mød, så vidt det er muligt, sælgeren ansigt-til-ansigt, og pas på med at betale forud. Du risikerer, at varen ikke dukker op, og så er dine penge måske tabt
  
  
• Sørg for, at du kan dokumentere dit køb, få eksempelvis en kvittering
  
  
• Betaler du med mobilen, er det en god idé at skrive i emnefeltet, hvilke varer det drejer sig om. Så kan du i højere grad bevise, hvad du har købt
  
  
• Undersøg, om hjemmesiden har en ordning, der sikrer, at du kan få dine penge tilbage, hvis varen ikke dukker op eller er uægte
  
  
• Tjek, om den private sælger har mange varer til salg. Måske er sælgeren ikke så privat, som det ser ud til?
  
  
• Hvis du vil købe en brugt cykel, har politiet en app, hvor du kan tjekke, om cyklen er stjålet