Værd at vide om køb af møbler

Du kan ikke fortryde et køb i en butik, medmindre det blev aftalt ved købet. Du kan altså ikke returnere eller bytte møblet til en anden vare, medmindre butikken tilbyder retur- eller bytteret.

Det er derfor en god idé, hvis du på forhånd tjekker, om butikken giver retur- eller bytteret. Butikken stiller selv betingelserne for retur- eller bytteretten. Det kan fx være, at møblet skal tilbageleveres samlet eller usamlet, brugt eller ubrugt eller i brudt eller ubrudt emballage.

Tilbyder butikken ikke retur- eller bytteret, så tjek, om der er plads til møblet der, hvor det skal stå. Det kan også være en god idé at låne farveprøver og stofprøver. Så kan du sikre dig, at farven svarer til dine forventninger, når du ser den derhjemme. 

Du kan fx klage til butikken med henblik på, at de tager møblet retur eller udbedrer fejl og mangler, hvis:

• Møblet har nogle andre mål end dem, butikken har opgivet
• Der er brugt et andet materiale end det, du har valgt
• Der er andre fejl og mangler ved møblet

Du har som udgangspunkt altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler med en virksomhed via fjernsalg. Fjernsalg er for eksempel via nettet.

Har du købt et møbel, som for eksempel har stået i møbelhusets udstilling, så har du stadigvæk mulighed for at klage, hvis møblet er behæftet med fejl og mangler. Men da det er en udstillingsmodel, må det forventes, at møblet bærer præg af et vist slid.

Er et møbel sat til udsalg med en annonceret før- og efterpris, skal udsalgsprisen reelt være lavere end den pris, varen tidligere har været sat til salg til.

Annoncerer et møbelhus for eksempel, at en sofa før har kostet 12.000 kroner, men nu koster 6.000 kroner, så skal sofaen reelt og dokumenteret have kostet 12.000 kroner i en længerevarende periode umiddelbart inden udsalget.

Førprisen skal være møbelhusets egen pris og ikke en vejledende pris eller markedspris.

Det vil sige, at der skal være tale om et reelt udsalg. Ellers har du mulighed for at klage med henblik på at få den annoncerede prisnedsættelse.

Mangler møblet dele for at kunne samles korrekt? Eller er det leveret med dele, der ikke passer, så hylder for eksempel falder ned? Så er det normalt en mangel efter købeloven.

Møblet skal svare til det møbel, du har set i butikken, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Har du for eksempel købt et sofabord i valnøddetræ, og får du leveret et i kirsebærtræ, er det normalt en mangel efter købeloven.

Visse fejl i syninger og betræk kan være en fejl i materialet og derfor en mangel efter købeloven. Det kan fx være, hvis:

• et betræk skrider i sømmene, er skævt eller uens i syningen, eller syningen går op
• stoffet nulrer med fiberansamlinger mere, end man må forvente (pilling)
• læderet revner, selvom møblet kun bliver normalt brugt
• dæklaget på læderet slides for hurtigt af.

Når du sidder i din sofa, kan der efter noget tid opstå en fordybning/sætning i polstringen. Det er meget normalt og ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at du kan få medhold i en klage.

I nogle tilfælde sker det dog hurtigere end rimeligt. Eller måske bliver fordybningerne/sætningen så stor, at siddekomforten er væsentlig forringet. Det kan skyldes, at materialevalget til polstring og affjedring er af så dårlig kvalitet, at det ikke kan bære den vægt, møblet er bygget til at bære. I disse tilfælde kan der være grundlag for, at du kan få medhold i en klage.

I andre tilfælde er vedligeholdelsen/opbankningen af sofaen særligt besværlig eller tager meget lang tid. Her kan du eventuelt få ret i en klagesag, hvis sælgeren i forbindelse med købet ikke har oplyst dig om dette.

Det kan være en mangel ved træet, hvis det sprækker, eller hvis lakken begynder at boble op. Derimod er det almindeligt, at lyst træ bliver mørkere ved lyspåvirkning.

Betrækket på en sofa eller en stol vil ofte falme og tilsmudses eller på anden måde ændre udseende, når det bliver brugt og udsat for lys.

Forandringen i udseendet kan både ske jævnt over hele møblet eller kun i visse udsatte områder, så møblet kommer til at se skjoldet ud.

Det kan være normal slidtage og er ikke nødvendigvis grundlag for, at du kan få medhold i en klage. Men sker det inden for en kort periode, kan det for eksempel være, fordi materialet ikke er lysægte nok. Det kan være en mangel, der danner grundlag for en klage.

Lædermøbler i anilinskind tåler ikke direkte sollys og er meget modtagelige for fedt og snavs. Det anses for almindelig kendt og er med til at give skindet det rustikke præg, som anilinskind blandt andet er kendt for. Disse forandringer anses derfor ikke for at være en mangel.

Ombetrækning og afsyring skal foretages fagmæssigt korrekt. Ellers kan det ved en klagesag blive vurderet, at arbejdet ikke har nogen værdi for dig, og at du derfor ikke skal betale for arbejdet og eventuelt have erstatning for værdiforringelse af møblet.

I forbindelse med ombetrækninger kan det for eksempel være:

• at der er for stort mellemrum mellem en sofas hynder
• at møbelstoffet rynker
• at sømmene sidder løst
• at sæderne er ujævne
• at knapper sidder forkert, eller
• at pyntesnoren ikke passer i farven til betrækket.

Et afsyret møbel må ikke efterfølgende fremstå misfarvet eller blakket, og der må ikke være limrester tilbage på møblet. Egetræsmøbler egner sig sjældent til afsyring, og det bør fagmanden oplyse forbrugeren om.

Det er altid en god idé at tale med sælgeren om rens, vask og vedligeholdelse af betrækket, før du stopper det i vaskemaskinen eller afleverer det til et renseri.

Som udgangspunkt må du kunne forvente, at betrækket kan renses, hvis det kan tages af – for eksempel fordi hynderne har lynlås. Er betrækket lavet af bomuld, må du ligeledes kunne forvente, at det kan vaskes – medmindre sælgeren har frarådet det.

Oplyser butikken, at stoffet kan tåle rens, og krymper stoffet alligevel, og har renseriet ikke begået en fejl, er det en mangel ved betrækket, som du kan klage over.