Regler
Retten til reparation
Forbrugere har ret til at få repareret bestemte typer af varer, hvis de er gået i stykker som følge af eksempelvis slid eller forkert brug. Det hedder retten til reparation. Der kan kræves betaling for reparationen.
Retten til reparation
Det kan være dårligt for miljøet, hvis vi bare smider alle vores ting ud, når de går i stykker.
Derfor har EU indført reglerne om "right to repair", som også gælder i Danmark gennem lov om reparation af varer.
Reglerne trådte i kraft i september 2026, og de giver fabrikanter pligt til at reparere en vare for dig, hvis den ikke længere fungerer, som den skal, eksempelvis på grund af slid.
Reglerne gælder bestemte varegrupper, og fabrikanten kan kræve en rimelig pris for reparationen. Størrelsen af en rimelig pris vil afhænge af den konkrete situation.
Det er kun forbrugere, som er omfattet af reglerne. Det vil sige, at du skal have handlet som forbruger. En forbruger er en person, der hovedsageligt handler uden for sit erhverv.
Retten til reparation gælder ved siden af købeloven - altså som noget "ekstra", hvis reklamationsfristen er udløbet, eller hvis problemet med varen i øvrigt ikke er omfattet af købelovens regler om mangler. Retten til reparation kan eksempelvis være aktuel, hvis varen er gået i stykker på grund af slid eller forkert brug.
Selv om en vare tilhører en varegruppe, der er omfattet af retten til reparation, så er det ikke sikkert, du har krav på at få den repareret. Det skyldes blandt andet, at fabrikanten kun har pligt til at tilbyde reparation af produktet i en bestemt årrække. Præcis hvor længe er nærmere defineret i reglerne og ikke ens for alle produkter.
Fabrikanten kan også afvise reparationen af et produkt, hvis reparationen er umulig.
Retten til reparation gælder forbrugere
Retten til reparation gælder, når du er forbruger. Du er forbruger, når du som privatperson køber varer af en erhvervsdrivende til privat brug.
Retten gælder ikke varer, du skal bruge til dit erhverv eller arbejde. Varen skal bruges af dig som privatperson og til almindeligt forbrug.
Forskellen på reklamationsret og retten til reparation
Retten til reparation gælder uden for købelovens regler om reklamation og mangler.
Du kan benytte dig af retten til reparation, hvis varen går i stykker eksempelvis på grund af slid eller forkert brug.
Eksempel
Køleskabet er i stykker - skal jeg bruge reklamationsret eller retten til reparation?
Hvis der er noget galt med dit køleskab 6 måneder efter, du har købt det, og det viser sig, at fejlen var der, da du fik køleskabet leveret, er der tale om en køberetlig mangel. Hvis du reklamerer til sælgeren hurtigst muligt efter, du har opdaget fejlen, og inden for reklamationsfristen på 2 år, skal sælgeren afhjælpe manglen gratis.
Hvis køleskabet derimod går i stykker på grund af slid, eller fordi du har behandlet det forkert, så har du ikke krav på at få det ordnet gratis. Derimod kan du vælge at benytte retten til reparation. Det betyder, at fabrikanten, som har produceret varen, skal stille sig til rådighed med reparation enten gratis eller mod en rimelig pris.
Læs mere om reklamationsretten
Kilde: forbrug.dk og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hvilke varer er omfattet af retten til reparation?
Retten til reparation gælder visse varegrupper. EU-kommissionen kan løbende beslutte, at flere varegrupper skal føjes til listen. Dette vil så også træde i kraft i Danmark.
Pt. gælder retten til reparation disse varer:
- Husholdningsvaskemaskiner og husholdningsvaske/tørremaskiner
- Husholdningsopvaskemaskiner
- Køle-/fryseapparater
- Elektroniske skærme såsom fjernsyn eller en computerskærm til skrivebordet hjemme
- Svejseudstyr
- Støvsugere
- Servere og datalagringsprodukter
- Mobiltelefoner, trådløse telefoner og tablets
- Husholdningstørretumblere
- Varer, der indeholder batterier til lette transportmidler (fx elcykler og elløbehjul)
- Produkter til lokal rumopvarmning til husholdningsbrug
Se hele listen på EU-Kommissionens hjemmeside
Hvem skal reparere varen?
Det er som udgangspunkt varens fabrikant, der er forpligtet til at reparere varen - og stille reservedele til rådighed - efter anmodning fra dig som forbruger.
Der er dog undtagelser, hvis fabrikanten er etableret uden for EU. Så er det fabrikantens bemyndigede repræsentant i EU, der har pligten til at reparere. Og hvis der ikke er en repræsentant i EU, er det importøren af varen. Hvis der heller ikke er en importør, skal varens distributør opfylde reparationsforpligtelsen.
Den erhvervsdrivende, der har reparationspligten, kan lade en reparatør udføre reparationen. Det betyder, at du kan blive henvist til en reparatør, men det er stadigvæk den erhvervsdrivende, som har ansvaret for, at reparationen bliver udført i henhold til reglerne.
Hvem skal du kontakte?
Du kan skriftligt eller mundtligt henvende dig til en reparatør. Hvis det er vanskeligt at finde en reparatør, kan du altid henvende dig til den erhvervsdrivende, som har reparationspligten. Typisk vil det ikke være den butik, hvor du har købt varen, fordi pligten som udgangspunkt ligger hos fabrikanten. Og hvis fabrikanten er etableret uden for EU, da har fabrikantens bemyndigede repræsentant i EU pligten.
Hvis der ikke er en repræsentant, har importøren pligten, i fald der er en importør. Hvis ikke vil pligten overgå til distributøren.
I 2027 ventes EU at etablere en onlineplatform, som kan hjælpe dig med at finde en reparatør til din opgave.
Når du har henvendt dig til den erhvervsdrivende, har denne pligt til inden for rimelig tid at oplyse dig om vilkårene for reparationen. Blandt andet:
- Hvordan reparationen vil blive foretaget
- Hvem der skal udføre reparationen
- Hvad reparationen koster
- Hvor lang tid reparationen vil tage
Hvis prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal du oplyses en maksimalpris, og hvordan prisen vil blive beregnet.
Den erhvervsdrivende kan vælge at give dig oplysningerne om reparationen ved at udfylde det fælleseuropæiske reparationsoplysningsskema. Skemaet gør det lettere at sammenligne tilbud og forstå vilkårene for reparation.
Hvis den erhvervsdrivende vælger at lade en reparatør udføre reparationen, så er reparatøren bundet af de oplysninger om reparationen, der fremgår af skemaet. Oplysningerne i skemaet er bindende i 30 kalenderdage fra det tidspunkt, du får det udleveret. Det betyder, at du i 30 kalenderdage kan acceptere tilbuddet om reparation på de vilkår. Du og reparatøren kan dog aftale en længere gyldighedsperiode.
Reparationen skal udføres gratis eller til en rimelig pris.
Derudover skal reparationen udføres inden for rimelig tid, efter at fabrikanten fysisk er kommet i besiddelse af varen.
Fabrikanten kan låne dig en erstatningsvare gratis eller mod et rimeligt gebyr, mens reparationen pågår.
Fabrikanten kan kun afvise at reparere varen, hvis det er umuligt at reparere den, eller hvis varen ikke er omfattet af reparationspligten, for eksempel fordi den er så gammel, at den falder uden for reglerne.
Hvis reparationen er umulig, må fabrikanten dog gerne vælge at tilbyde dig en istandsat vare i stedet.
Fabrikanten, som har reparationspligten, må ikke afvise at reparere varen, fordi en tidligere reparation er blevet udført af en anden reparatør.
Hvis du vil klage
Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, om de erhvervsdrivende overholder reglerne i lov om reparation af varer.
Du har også mulighed for at klage til det offentlige forbrugerklagesystem, først ved Mæglingsteamet for Forbrugerklager - og eventuelt efterfølgende til Forbrugerklagenævnet.
Relevant lovgivning
Mangler du svar?
Få hjælp til at komme videre, hvis du ikke fandt den information, som du ledte efter her på siden.
Senest opdateret 03.09.26