Sundhed og sygdom
Medicinpriser
Der er fri prisdannelse på medicin i Danmark. Lægemiddelvirksomhederne kan som udgangspunkt frit bestemme den pris, de tager, når de sælger deres lægemidler til apotekerne.
Hvis du vil købe receptpligtig medicin på nettet, skal du gå ind på apotekets hjemmeside og logge på med dit MitID. Herefter bør dine recepter være tilgængelige.
Ud over at sælge medicinen skal onlineapoteket også tilbyde rådgivning vedrørende medicinen - ligesom når du køber medicinen på et fysisk apotek.
Hvis du har fået en recept fra en læge i Danmark, er den som udgangspunkt gyldig i alle EU-lande. Du skal dog være opmærksom på, at et lægemiddel, der er ordineret i ét land, ikke nødvendigvis er tilgængeligt i et andet land. Det kan desuden have et andet navn i et andet land.
Du kan derfor med fordel bede din læge om en recept til brug i et andet EU-land (”grænseoverskridende recept”).
Gode råd når du køber medicin
- Tjek prisen på din medicin. Det kan du gøre på medicinpriser.dk
- Undersøg, hvilken pakkestørrelse der er billigst
- Gem dine boner fra apoteket, så du kan følge med i, hvor stort dit personlige medicintilskud er
- Se efter EU’s grønne logo, hvis du køber medicin på nettet