Begravelse og skifteret

Bedemandens kerneydelser

Mange lader typisk bedemanden stå for:

• Levering af kisten
• Levering af evt. ligtøj
• At lægge afdøde i kisten og klæde afdøde på
• Rustvognskørsel
• Levering af urnen
• Transport af urne til krematorium

For alle disse ydelser kan bedemanden tage et honorar. Bedemanden har pligt til at skilte med eller på anden måde tydeligt oplyse om prisen på ydelserne og på sit honorar. Det fremgår af markedsføringsloven.

Øvrige ydelser

Bedemanden kan også mod betaling stå for at:

• Indrykke dødsannonce
• Bestille og levere blomster
• Bestille og levere kranse og dekorationer
• Trykke salmehæfter
• Bestille solister, hvis du ønsker et særligt musikarrangement ved ceremonien
• Reservere gravsted og bestille gravning
• Reservere kapelsal
• Stå for modtagelse på kirkegård eller krematorium
• Bestille og levere gravsten og inskription
• Udfylde og indlevere dødsanmeldelse og andre offentlige dokumenter
• Ansøge om begravelseshjælp
• Henvise til præst eller anden ceremoniholder 

Det er ikke upassende at stille spørgsmål til, hvor store udgifterne er til en begravelse. Der kan nemlig være betydelige prisforskelle fra bedemand til bedemand. Det kan også have betydning for den samlede pris, hvor langt bedemanden skal køre, hvor mange gange han skal møde op, eller om begravelsen foregår i weekenden. Kig derfor efter priser og tillæg.

Køb af bedemand på nettet

Mange bedemandsforretninger tilbyder, at du kan købe en begravelse eller bisættelse via nettet, hvor du mindsker prisen ved at udføre en del af opgaverne selv.

Det er altid en god idé at sammenligne priser og undersøge, hvad du får for pengene. Den pakke, du ender med at købe, skal gerne imødekomme dine behov, eller det skal være muligt at købe tillægsydelser. Hvis du er i tvivl, så forhør dig hos bedemanden, inden du gennemfører købet.

Ved køb af ydelser på nettet har du 14 dages fortrydelsesret. Når det gælder bedemandsydelser vil arbejdet dog som regel være udført, inden fortrydelsesretten udløber. Du kan give dit udtrykkelige samtykke til, at bedemanden kan gå i gang med at levere ydelsen, og fortrydelsesretten ophører helt, når ydelsen er fuldført. Hvis du fortryder undervejs, kan bedemanden opkræve betaling for det arbejde, han allerede har udført.

Begravelsen foregår som udgangspunkt i det sogn, som afdøde tilhørte, uafhængig af afdødes forhold til folkekirken. Dette gælder dog ikke, hvis man kommer fra et andet trossamfund, der har egen kirkegård i sognet.

Hvis afdøde havde en vis tilknytning til et andet sogn, kan det muligvis lade sig gøre at blive begravet der. Fx hvis ens slægt er begravet ved en bestemt kirke, eller hvis man er døbt, konfirmeret eller gift i denne kirke.

Læs mere om valg af kirkegård og gravsted hos Kirkeministeriet.

Hvilken gravplads?

Kister og urner skal normalt begraves på en godkendt begravelsesplads eller kirkegård. Der er ofte flere forskellige former for gravsteder at vælge imellem: Kiste- eller urnegravsted, urnegravsted i fællesgrav eller de ukendtes grav. Priser på selve gravpladsen vil ofte variere afhængig af kirkegård, og om afdøde var medlem af folkekirken eller ej.

Ud over begravelse og bisættelse på en kirkegård har du mulighed for at lade afdødes aske blive spredt over åbent hav eller få urnen nedsat på en privat grund. Dette kræver dog særlig tilladelse. 

Hvilken mindehøjtidelighed?

En kirkelig begravelse er en højtidelighed, hvor der medvirker en præst. Det vil som regel være en præst i folkekirken, men det kan også være en præst i et andet trossamfund. En begravelse, hvor en præst i folkekirken medvirker, vil som regel foregå i kirken eller i et kapel på kirkegården. En begravelse, hvor en præst i et andet trossamfund medvirker, kan enten foregå i et kapel på kirkegården eller i trossamfundets kirke.

Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken eller blot ikke ønskede en kirkelig begravelse, kan du arrangere en borgerlig begravelse. En borgerlig begravelsesceremoni kan for eksempel foregå i eget hjem, sygehuskapel eller krematoriekapel.

Læs mere om begravelse på borger.dk

Snarest muligt efter dødsdagen skal der anmodes om begravelse eller bisættelse til kirkekontoret i det sogn, afdøde boede i. Dette skal de pårørende eller bedemanden – hvis man har givet fuldmagt til det – anmelde. I dødsanmeldelsen skal der blandt andet angives en kontaktperson, som skifteretten kan kontakte.

Når skifteretten har modtaget dødsanmeldelsen, vil den kontakte den person, som er angivet som kontaktperson. Det kan være praktisk at lade en af de pårørende stå for boet. Det kræver, at andre pårørende giver deres fuldmagt.

Få en fuldmagt via domstol.dk.

Læs mere om dødsanmeldelse på domstol.dk

Første møde med skifteretten

Mødet med skifteretten kan enten foregå telefonisk, eller ved at kontaktpersonen møder fysisk op i retten.

På mødet vil skifteretten beslutte, om dødsboet:

• kan behandles alene med hjælp fra arvingerne og deres eventuelle rådgivere eller
• skal behandles som et såkaldt ”bobestyrerbo”, hvor skifteretten udpeger en bobestyrer til at stå for at behandle boet

Ofte vil en bobestyrer være en advokat, men behøver ikke nødvendigvis være det. En bobestyrer står for at afvikle boet, fx laver bobestyreren en status over boets økonomi og fastslår, hvem der er arvinger.

Se, hvad du som kontaktperson skal forberede inden mødet på domstol.dk

Dødsboer, som alene behandles med hjælp fra arvinger (og deres evt. rådgivere)

Alle dødsfald bliver i et eller andet omfang behandlet af skifteretten som dødsboer. Ofte sker det alene med hjælp fra arvingerne. Det gælder for cirka 90 procent af alle dødsboer.

Hvis arvingerne i disse sager ønsker hjælp til dødsboet fra en bobestyrer eller en anden rådgiver, står det her arvingerne frit for selv at vælge denne.

Der kan være forskel på, hvor stort et salær de forskellige bobestyrere eller rådgivere opkræver for at behandle et bo. Det kan derfor være værd at undersøge mulighederne og tjekke priser, før du indgår aftale med en bobestyrer eller anden rådgiver.

Regningen for hjælpen til at behandle dødsboet betales af boet, ved at arvingerne får mindre udbetalt fra boet.

Dødsboer, hvor skifteretten udleverer dødsboet til en bobestyrer (såkaldt bobestyrerbo)

Hvis skifteretten beslutter, at dødsboet skal behandles som et såkaldt ”bobestyrerbo”, vil skifteretten udlevere boet til en bobestyrer, som retten udpeger. Godt hvert tiende af alle dødsboer behandles som et bobestyrerbo.

Det sker blandt andet, hvis afdøde eller en af arvingerne har ønsket det, hvis arvingerne er uenige om fordelingen af boet, eller hvis skifteretten vurderer, at boet er insolvent – altså uden værdier.

Læs mere om bobestyrerskifte på domstol.dk

Kan du selv vælge bobestyrer til et ”bobestyrerbo”?

Det er skifteretten i den afdødes retskreds, der udpeger bobestyreren til bobestyrerboet. Oftest udpeger skifteretten en advokat, der er autoriseret som bobestyrer i retskredsen.

Du har som arving dog mulighed for at påvirke skifterettens valg af bobestyrer i et bobestyrerbo. Fx ved i fællesskab med de øvrige arvinger at pege på en bestemt autoriseret bobestyrer, herunder en autoriseret bobestyrer fra en anden retskreds.

Der er i øjeblikket 144 autoriserede bobestyrere i Danmark. Antallet i de 24 retskredse ligger på mellem 3 og 10.

Du kan finde information om de autoriserede bobestyrere på skifteretternes hjemmesider.

Find skifteret på domstol.dk

Uautoriseret bobestyrer

Selvom det sker sjældnere, er der også mulighed for, at en bobestyrer, som ikke er autoriseret, kan udpeges til bobestyrerboet. Dette gælder, hvis afdøde i sit testamente har peget på en bestemt bobestyrer (som ikke er autoriseret), eller hvis arvingerne i enighed beder skifteretten om det, og hvis særlige vilkår taler for det, fx hvis bobestyreren har særligt kendskab til boet.

Når bobestyreren til et bobestyrerbo er udpeget, har du kun mulighed for at få udskiftet denne, hvis du klager til skifteretten, og skifteretten tillader en udskiftning.

Bobestyrerens salær

Valget af bobestyrer kan have betydning for boets økonomi, da de forskellige bobestyrere ikke opkræver det samme salær. Videre afhænger salæret til bobestyreren af en række forhold, blandt andet hvor komplicerede arveforholdene er, og hvor mange – og hvilken type – værdier der er i boet.

På landsplan ligger udgiften til en bobestyrers behandling af et bobestyrerbo i gennemsnit på knap 54.000 kroner for boer med positive bruttoaktiver. Et aktiv er boets værdier, fx penge, løsøre, indestående i bank mv.

Regningen til bobestyreren betales af boet ved, at arvingerne får mindre udbetalt fra boet.