Gæld, rykkergebyrer og inkasso

Rykkere og rykkergebyrer

Du kan modtage én eller flere rykkerskrivelser, som ofte er pålagt et gebyr. Der må højst opkræves tre rykkergebyrer på højst 100 kr., og der skal være mindst 10 dage mellem hver af dem.

Læs mere om reglerne for rykkergebyrer

Rykkergebyrer fra offentlige myndigheder

Reglerne er reguleret i gebyrloven. Det gebyr, der maksimalt kan opkræves, er for tiden 250 kr.

Inkasso

Virksomheden, som du skylder penge, kan selv inddrive pengene eller sende sagen til inkasso gennem en advokat eller et inkassobureau.

Disse firmaer vil opkræve inkassoomkostninger, som normalt er en del større end rykkergebyret, og som afhænger af det beløb, der skyldes. Ofte vil den erhvervsdrivende, som du skylder penge, foreslå dig et frivilligt forlig.

Trusler om inkasso

En sælger må ikke overgive en sag til inkasso, hvis du nægter at skylde pengene. I stedet må sælgeren gå til domstolene med sit krav. Et kreditregistreringsbureau må ikke registrere dig, før det er afklaret, at du faktisk skylder pengene.Klag altid skriftligt, hvis du får breve fra inkassobureauer eller kreditregistreringsfirmaer, hvis du ikke mener, at du skylder pengene. Hvis du ikke reagerer på brevene, kører sagerne videre, og du risikerer at blive registreret som dårlig betaler.

Læs mere om reglerne for inkasso

Stævning

Betaler du ikke, kan virksomheden, som du skylder penge, stævne dig.

Reagerer du ikke på stævningen, kan virksomheden kontakte retten og bede den om at forkynde stævningen for dig personligt.

Retten vil afgøre, om virksomheden, som du skylder penge, har krav på beløbet, eller om du er i din gode ret til ikke at betale.

Bestemmer retten, at du skal betale, vil det typisk være dig, der skal betale sagsomkostningerne, som kan løbe op i et stort beløb. Møder du ikke op i retten, vil virksomheden, som du skylder penge, som udgangspunkt vinde sagen. Har du ikke betalt, fordi du ikke mener, at du skylder det krævede beløb, kan du anmode dommeren om at udsætte sagen og oversende den til Forbrugerklagenævnet eller et andet godkendt klagenævn, hvis sagen kan behandles der.

Fogeden

Betaler du ikke, kan virksomheden sende sagen i fogedretten. Fogedretten kan kun behandle sagen, hvis den er meget simpel, eller der ikke er tvivl om, at du skylder pengene, fx hvis der ligger et forlig, en dom eller et gældsbrev.

I fogedretten vil der kunne blive gjort udlæg i dine ejendele og dine værdier, og i sidste ende kan der ved en tvangsauktion ske salg af dine ejendele, fx din bil eller andet af værdi. Møder du ikke op i fogedretten, kan fogeden sammen med politiet tage til din bopæl og forlange tingene udleveret. Bliver det nødvendigt, kan de trænge ind og hente tingene. De mest uundværlige ting må de dog ikke tage. Det er fx din seng og dit køleskab.

Kreditoplysningsbureau

Uanset om du har vedgået gælden og måske aftalt en frivillig afdragsordning, eller sagen må en tur gennem retten, kan virksomheden, som du skylder penge, anmelde dig til et kreditoplysningsbureau. Det er det, der i daglig tale hedder RKI eller Ribers (Experian).

Har du ikke vedgået gælden, må anmeldelsen først ske, når retten har bestemt, at du skal betale.

På Forbrugerombudsmandens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du skal forholde dig, hvis du har modtaget rykkere for en regning eller er blevet sendt til inkasso.

Gå til Forbrugerombudsmanden