Skift og valg bank

• Skal banken ligge i nærheden, så du kan få direkte kontakt? Eller er det i orden, at det hele foregår over nettet?
  
  
• Hvilke ydelser ønsker du? Vil du optage et lån til køb af hus? Vil du investere dine penge i fx aktier og obligationer? Ønsker du pension og forsikring?
  
  
• Har du en kompliceret økonomi, kan det være en god idé at kontakte en uafhængig finansiel rådgiver.

Læs mere om uafhængig økonomisk rådgivning

Vurdér, om det kan betale sig for dig at have en eller flere banker.

Har du mange bankforretninger, kan det være en fordel at være kunde i mere end én bank. Det giver dig nem adgang til at få tilbud fra flere banker og indgå i forhandlinger med dem. Du kan dermed nemt lægge din bankforretning i den bank, der giver det bedste tilbud.

Du kan fx lade din indkomst gå ind på en konto i en bank og have en opsparingskonto eller en børneopsparing i en anden.

Nogle former for kreditkort med tilknyttede rabatter skal oprettes i bestemte pengeinstitutter. Det gælder fx for LP MasterCard.

Hvis du lever i et parforhold, kan du og din partner også have hver jeres bankforbindelse.

Fordeler du dine bankforretninger på to banker, kan du risikere, at der er nogle fordele, du ikke kan opnå. Det kan fx betyde, at du vil få svært ved at opnå en fordelagtig rente, eller må betale mere for dit kreditkort.

Banker, sparekasser og andelskasser er alle sammen navne på pengeinstitutter, hvor du kan indgå aftaler om bankprodukter som fx oprettelse af lån eller konti.

Bank

Er dit pengeinstitut en bank, er der tale om aktieselskaber. Her udgøres ejerstrukturen kun af aktionærer – store som små - der får afkast af aktier placeret i banken. Nogle banker er børsnoterede og andre ikke. Fonde og organisationer kan også udgøre ejerkredsen såsom pensionsselskaber og fagforeninger.

Sparekasse

Sparekasser er selvejende institutioner. Sparekasser er traditionelt organiseret som såkaldte garantsparekasser, hvor en del af sparekassens kapital udgøres af en garantkapital. Hvor bankerne har aktionærer, har sparekasserne også garanter. De stiller risikovillig kapital til rådighed for pengeinstituttet. Som garant har du ikke ret til at få dit garantibevis indløst. De penge, du har investeret i garantbeviset, kan derfor gå tabt, hvis banken går konkurs. Garantordningerne har sikret mange sparekasser en ekstra kapital. En del sparekasser er med tiden også blevet aktieselskaber.

Andelskasse

Andelskasser ejes traditionelt i fællesskab af dem, der har indskudt penge i andelskassen. Kunderne er således medejere og har i kraft af repræsentantskabet og bestyrelsen direkte indflydelse på andelskassens udvikling. Andelskasser kan være små, lokalt forankrede pengeinstitutter, der ofte har et udtalt etisk og bæredygtigt værdisæt, de investerer ud fra. Nogle andelskasser er blevet fusioneret, og er som sparekasserne, blevet omdannet til aktieselskaber.

Kombinationssalg er almindeligt i bankbranchen. Det kan fx betyde, at du får lavere eller færre gebyrer, hvis du samler flere bankforretninger i samme bank. 

Du kan komme ud for, at banken kræver, at du køber en anden ydelse, hvis du vil oprette et lån. Det kan fx være krav om, at du også køber en livsforsikring, der sikrer, at banken får sine penge, hvis du dør, før lånet er indfriet.

Det er ikke altid nok, at du allerede har en sådan forsikring. Kravet kan være, at forsikringen er tegnet hos banken eller et tilknyttet selskab. Her kan du altså risikere en dyr dobbeltforsikring.

Kombinationssalg er ikke ulovligt, hvis det holder sig inden for konkurrencelovens regler.

Har du flere aftaler, der er betinget af kombinationskøb, kan det være meget svært at gennemskue, hvad prisen reelt er for den enkelte ydelse.

Om banken vil tilbyde dig et lån, afhænger af økonomi samt den udlåns- og kreditpolitik, som banken har fastlagt. Banken kan godt afvise at give dig et lån, hvis bankrådgiveren vurderer, at du ikke er kreditværdig.

Banken vil blandt andet se på følgende faktorer, når de vurderer, om du er en god kunde:

• Din uddannelse og indtægtsmulighed
• Sikkert job
• Rådighedsbeløb
• Opsparing
• Gæld
• Dine øvrige aftaler med banken - køber du andre finansielle produkter gennem banken - fx realkreditlån, pensionsopsparing og lignende

Du vil være en mindre god bankkunde, hvis du:

• Står i RKI eller et andet kreditoplysningsbureau
• Ikke betaler regninger til tiden
• Har et konstant eller hyppigt overtræk
• Har flere forbrugslån til meget høj rente
• Har lav indkomst og stor gæld
• Har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet
• Ikke har overblik over din økonomi

Du kan prøve at forbedre din status som bankkunde ved at:

• Øge din indkomst
• Nedsætte dit forbrug
• Spare op
• Undgå dyre forbrugslån
• Tjekke om dine lån kan lægges om