Betaling
Regninger, Betalingsservice og automatiske hævninger
Når du betaler for en løbende aftale på nettet, fx et abonnement, kan du ofte vælge mellem forskellige måder at betale på. Og prisen herfor kan variere.
Betalingsservice går kort fortalt ud på, at en virksomhed kan hæve beløb direkte på din bankkonto. I nogle tilfælde er det gratis for dig som forbruger at betale via Betalingsservice. Men virksomheden kan opkræve et gebyr i forbindelse med en betaling.
Derfor er det altid en god idé at tjekke betalingsoversigten, som du får tilsendt, eller den faktura, som du får fra virksomheden. Nogle virksomheder opkræver et såkaldt ”Betalingsservicegebyr” eller lignende, mens andre opkræver et ”administrationsgebyr” eller ”håndteringsgebyr”.
Der må kun opkræves et gebyr, hvis det er aftalt mellem dig og virksomheden. Gebyret skal holde sig inden for "det rimelige".
Hvis virksomheden betegner et gebyr som ”Betalingsservicegebyr”, skal gebyret svare til den omkostning, virksomheden har til Mastercard, som ejer Betalingsservice.
Ved ”administrations- eller håndteringsgebyr” kan gebyret være højere, uden at det er i strid med markedsføringsloven. Her bør du undersøge, om du kan få det billigere – eller helt slippe for det – hos en anden virksomhed.
Ved automatisk kortbetaling accepterer du, at virksomheden gemmer dine betalingskortoplysninger, så beløb automatisk kan blive trukket fra dit kort ved senere betalinger. Når du indgår aftalen, skal det klart fremgå, hvor meget og hvornår virksomheden må hæve på dit betalingskort. Du skal have aftalen på papir eller et andet varigt medie, fx en mail.
Automatiske kortbetalinger kan være:
- et fast beløb med fast betalingsdag, fx et abonnement.
- en tank-op aftale uden fast betalingsdag, fx en telefonoptankningsaftale.
- et beløb, der ikke er aftalt på forhånd, fx et udeblivelsesgebyr i fitnesscentret.
Hvis betalingsaftalen giver virksomheden mulighed for at trække andre beløb end det faste beløb, eller hvis tidspunktet for betalingen ikke er bestemt på forhånd, skal du dog have besked i god tid, før pengene bliver trukket fra din konto.
Du skal have en frist på minimum 8 dage til at forhindre, at pengene bliver trukket fra din konto. Du skal desuden have mulighed for at få tilbageført beløbet i op til 14 dage, efter at betalingen er gennemført. Fører virksomheden ikke pengene tilbage til din konto, når du har afvist en betaling, kan du kontakte din bank for at få stoppet betalingen. Det samme gælder, hvis du ikke mener, at du har indgået en betalingsaftale, men blot givet dine betalingskortoplysninger for en enkelt betaling. Også her kan banken stoppe videre betalinger.
Virksomheden behøver ikke varsle dig, hvis den kun trækker et fast beløb på et forud fastsat tidspunkt. Det gælder, uanset om aftalen giver den mulighed for at trække et højere beløb.
Ved automatisk kortbetaling får du ikke – som ved Betalingsservice – sendt en samlet oversigt over dine faste betalinger, men du kan se betalingerne på din kontooversigt.
Du kan til enhver tid opsige din automatiske betalingsaftale og vælge en anden betalingsform. Ønsker du stadig at modtage varen eller ydelsen, eller er du stadig bundet af aftalen, fx et abonnement, må du altså aftale en anden betalingsform.
Automatisk kortbetaling er som udgangspunkt gratis for dig som forbruger at benytte, fordi virksomheder ikke må opkræve et gebyr hos forbrugerne, hvis betalingen sker med de mest almindelige betalingskort som Dankort, Visa og Mastercard.
MobilePay-betalingsaftale er MobilePays tjeneste, hvor du som bruger kan oprette betalingsaftaler, der giver virksomheder ret til at hæve beløb fra din bankkonto eller foretage træk på et tilknyttet betalingskort. Om betalingen hæves direkte fra din konto eller hæves fra kontoen via en betalingskorttransaktion afhænger af om din bank samarbejder med MobilePay. Du kan i MobilePay-appen se en oversigt over dine betalingsaftaler.
Sker betalingen via MobilePay med de mest almindelige betalingskort (som fx Dankort, Visa og Mastercard), må virksomhederne ikke opkræve et gebyr for betalingen. Virksomheder må dog godt opkræve et gebyr, hvis opkrævningen/betalingen via MobilePay sker via en kontooverførsel.
Gebyret må dog ikke overstige det gebyr, som virksomheden selv betaler til MobilePay for at gennemføre opkrævningen.
Ofte stillede spørgsmål
Du skal betale regningen senest den dato, der står på den som sidste rettidige indbetalingsdato.
Står der ikke en dato på regningen, eller er det ikke aftalt, hvornår du skal betale, skal du betale senest 30 dage efter, at regningen er blevet afsendt. Det gælder også, selvom du ikke modtager regningen umiddelbart efter, at den er afsendt.
Der er ikke nogen regel for, hvor lang betalingsfristen skal være, men den skal være rimelig.
Hvis du modtager en regning, som du mener, du allerede har betalt, skal du kunne bevise, at du allerede har betalt regningen tidligere. Dokumentation kan fx være et kontoudtog, en dankortkvittering eller en bon.
Hvis du ikke kan skaffe et bevis, og du ikke betaler, er kreditor i sin fulde ret til at indberette dig til et kreditoplysningsbureau.
Hvis der ikke er fastsat en sidste betalingsdag på regningen, kan virksomheden først kræve renter 30 dage efter den dag, hvor regningen er blevet afsendt.
Hvis virksomheden i forvejen har fastsat en sidste betalingsdag, kan den opkræve renter fra denne dag, hvis du ikke betaler til tiden.
Den rente, du højst kan komme til at betale, beregnes som Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 8 procent. Denne rente kaldes morarenten.
Hvis du bliver registreret som dårlig betaler hos et kreditoplysningsbureau (RKI), skal bureauet senest fire uger efter registreringen give dig besked, så du har mulighed for at protestere, hvis der er tale om en fejl, eller der er uenighed om gælden.
Er der registreret forkerte oplysninger om dig, har du krav på at få dem rettet. Hvis de forkerte oplysninger er blevet videregivet, skal kreditoplysningsbureauet også sende en rettelse (et dementi) til modtagerne.
Hvis du er uenig i, at du skylder penge, skal du kontakte registret, forklare sagen og oplyse, at du vil have dit navn slettet. Kreditoplysningsbureauet må ikke registrere gældsposter, du ikke mener at have, før sagen er afgjort ved en domstol.
Hvis du skylder en virksomhed penge, må den sende dig op til tre rykkere med ti dages mellemrum. Hver rykker må være pålagt et gebyr på 100 kroner.
Virksomheden må sende den første rykker umiddelbart efter, at betalingsdatoen er overskredet. Du har ikke krav på at modtage et bestemt antal rykkere, før kravet kan sendes til inkasso. Du skal dog have en frist på 10 dage til at betale i, før kravet sendes videre.
Hvis du skylder penge til det offentlige, kan rykkergebyret være op til 250 kroner inklusive moms per rykker.
Hvis du har meddelt virksomheden, at du ikke mener, du skylder penge, er det i strid med god skik, hvis virksomheden alligevel sender dig til inkasso uden at forholde sig til dine indsigelser.
Hvis du alligevel bliver sendt til inkasso, skal du meddele inkassofirmaet, at du er uenig og ikke vil betale beløbet. Du skal også forklare, hvorfor du ikke skylder pengene. Sørg for, at du senere kan dokumentere, at du har gjort opmærksom på fejlen og har forholdt dig aktivt i sagen.
Hvis inkassofirmaet alligevel mener, at du skal betale, må de gå videre med sagen til domstolene.
Du skal selv aktivt sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget en regning eller et indbetalingskort med en betalingsfrist.
Hvis du ikke hører fra virksomheden, må du rykke for at få en regning. Er brevet med regningen og eventuelle rykkerbreve gået tabt i posten, kan du risikere at måtte betale rykkergebyrer.
En virksomhed må ikke uden videre sende dig varer og bagefter forlange, at du skal betale for dem. Hvis det sker, skal du straks meddele afsenderen, at du ikke har bestilt varerne og ikke vil betale. Hvis varerne skal sendes retur, må butikken selv sørge for det.
Hvis din sag bliver sendt videre til et inkassobureau, skal du meddele inkassobureauet, at du ikke skylder pengene. Sørg for, at du senere kan dokumentere din henvendelse. Inkassobureauet kan gå videre til domstolene, hvis det stadig mener, du skal betale.
Læs mere om abonnementsfælder og prøvepakker
Som udgangspunkt må virksomheder selv bestemme, hvilke gebyrer de kræver for betalinger. De skal dog oplyse dig om gebyrets størrelse, hvor ofte det opkræves osv., inden du accepterer at indgå en aftale eller købe en vare. Gebyret må ikke være urimeligt højt.
Virksomheder må gerne indføre nye gebyrer eller hæve beløbet, men de har pligt til at oplyse om det i de vilkår eller betingelser, som følger med købet. I vilkårene skal det også være beskrevet, under hvilke forudsætninger man som forbruger kan forvente, at der sker ændringer i gebyrerne.
Hvis virksomheden vil indføre nye gebyrer eller hæve gebyret, skal den varsle dig om det i god tid, så du har mulighed for at kunne nå at opsige aftalen, inden gebyret bliver opkrævet.