FAQ
Betalinger og regninger
Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål om betalinger og regninger
Du skal betale regningen senest den dato, der står på den som sidste rettidige indbetalingsdato.
Står der ikke en dato på regningen, eller er det ikke aftalt, hvornår du skal betale, skal du betale senest 30 dage efter, at regningen er blevet afsendt. Det gælder også, selvom du ikke modtager regningen umiddelbart efter, at den er afsendt.
Der er ikke nogen regel for, hvor lang betalingsfristen skal være, men den skal være rimelig.
Hvis du modtager en regning, som du mener, du allerede har betalt, skal du kunne bevise, at du allerede har betalt regningen tidligere. Dokumentation kan fx være et kontoudtog, en dankortkvittering eller en bon.
Hvis du ikke kan skaffe et bevis, og du ikke betaler, er kreditor i sin fulde ret til at indberette dig til et kreditoplysningsbureau.
Hvis der ikke er fastsat en sidste betalingsdag på regningen, kan virksomheden først kræve renter 30 dage efter den dag, hvor regningen er blevet afsendt.
Hvis virksomheden i forvejen har fastsat en sidste betalingsdag, kan den opkræve renter fra denne dag, hvis du ikke betaler til tiden.
Den rente, du højst kan komme til at betale, beregnes som Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 8 procent. Denne rente kaldes morarenten.
Hvis du bliver registreret som dårlig betaler hos et kreditoplysningsbureau (RKI), skal bureauet senest fire uger efter registreringen give dig besked, så du har mulighed for at protestere, hvis der er tale om en fejl, eller der er uenighed om gælden.
Er der registreret forkerte oplysninger om dig, har du krav på at få dem rettet. Hvis de forkerte oplysninger er blevet videregivet, skal kreditoplysningsbureauet også sende en rettelse (et dementi) til modtagerne.
Hvis du er uenig i, at du skylder penge, skal du kontakte registret, forklare sagen og oplyse, at du vil have dit navn slettet. Kreditoplysningsbureauet må ikke registrere gældsposter, du ikke mener at have, før sagen er afgjort ved en domstol.
Hvis du skylder en virksomhed penge, må den sende dig op til tre rykkere med ti dages mellemrum. Hver rykker må være pålagt et gebyr på 100 kroner.
Virksomheden må sende den første rykker umiddelbart efter, at betalingsdatoen er overskredet. Du har ikke krav på at modtage et bestemt antal rykkere, før kravet kan sendes til inkasso. Du skal dog have en frist på 10 dage til at betale i, før kravet sendes videre.
Hvis du skylder penge til det offentlige, kan rykkergebyret være op til 250 kroner inklusive moms per rykker.
Hvis du har meddelt virksomheden, at du ikke mener, du skylder penge, er det i strid med god skik, hvis virksomheden alligevel sender dig til inkasso uden at forholde sig til dine indsigelser.
Hvis du alligevel bliver sendt til inkasso, skal du meddele inkassofirmaet, at du er uenig og ikke vil betale beløbet. Du skal også forklare, hvorfor du ikke skylder pengene. Sørg for, at du senere kan dokumentere, at du har gjort opmærksom på fejlen og har forholdt dig aktivt i sagen.
Hvis inkassofirmaet alligevel mener, at du skal betale, må de gå videre med sagen til domstolene.
Du skal selv aktivt sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget en regning eller et indbetalingskort med en betalingsfrist.
Hvis du ikke hører fra virksomheden, må du rykke for at få en regning. Er brevet med regningen og eventuelle rykkerbreve gået tabt i posten, kan du risikere at måtte betale rykkergebyrer.
En virksomhed må ikke uden videre sende dig varer og bagefter forlange, at du skal betale for dem. Hvis det sker, skal du straks meddele afsenderen, at du ikke har bestilt varerne og ikke vil betale. Hvis varerne skal sendes retur, må butikken selv sørge for det.
Hvis din sag bliver sendt videre til et inkassobureau, skal du meddele inkassobureauet, at du ikke skylder pengene. Sørg for, at du senere kan dokumentere din henvendelse. Inkassobureauet kan gå videre til domstolene, hvis det stadig mener, du skal betale.
Læs mere om abonnementsfælder og prøvepakker
Som udgangspunkt må virksomheder selv bestemme, hvilke gebyrer de kræver for betalinger. De skal dog oplyse dig om gebyrets størrelse, hvor ofte det opkræves osv., inden du accepterer at indgå en aftale eller købe en vare. Gebyret må ikke være urimeligt højt.
Virksomheder må gerne indføre nye gebyrer eller hæve beløbet, men de har pligt til at oplyse om det i de vilkår eller betingelser, som følger med købet. I vilkårene skal det også være beskrevet, under hvilke forudsætninger man som forbruger kan forvente, at der sker ændringer i gebyrerne.
Hvis virksomheden vil indføre nye gebyrer eller hæve gebyret, skal den varsle dig om det i god tid, så du har mulighed for at kunne nå at opsige aftalen, inden gebyret bliver opkrævet.