Forbrugerleksikon
Reparationer du selv skal betale
Du skal selv betale reparationen, hvis den to-årige reklamationsret på en vare er udløbet. Du skal også selv betale, hvis fejlen ikke er dækket af købeloven.
Det kan være en god idé at indhente tilbud fra flere reparatører. Der er ingen regler for, hvor mange tilbud du må indhente. En del reparatører opkræver et beløb for at afgive et tilbud eller et prisoverslag. Det er især, hvis reparatøren skal bruge arbejdstid på fx fejlfinding eller på at komme ud til dig for at afgive tilbuddet. Spørg på forhånd, om det koster noget at få et tilbud. Koster det penge at få et tilbud, skal reparatøren oplyse det, inden han går i gang.
Har du indleveret en vare for at få et tilbud på en reparation, må reparatøren ikke reparere varen, før han har din accept. Gør han det alligevel, er det dig, der skal bevise, at du i første omgang kun har bedt om et tilbud. Sørg derfor for, at det bliver skrevet på indleveringsbeviset, at du kun har bedt om et tilbud.
Har sælger repareret varen uden din accept, må du vælge, om du vil acceptere reparationen eller ikke. Vil du ikke acceptere reparationen, er der forskellige løsninger afhængig af, hvad der er repareret, og hvad det koster.
I nogle tilfælde kan reparatøren bringe varen tilbage til den stand, den var i, da den blev indleveret. Så skal du kun betale det beløb, der eventuelt er aftalt for afgivelse af tilbud. Kan reparationen ikke føres tilbage, kan sagen ordnes ved, at du betaler et beløb, der er rimeligt i forhold til den øgede værdi. Det kan fx være prisen på nye reservedele.
Et tilbud er normalt bindende for reparatøren. Men reparatøren kan i særlige tilfælde forhøje tilbuddet undervejs. Det kan fx være, hvis der dukker uforudsete forhold op, som han ikke havde mulighed for at opdage ved en grundig og faglig korrekt undersøgelse. Der kan fx være andre fejl, som også nødvendigvis må repareres.
Du kan også have givet misvisende eller mangelfulde oplysninger om fejlen, så varen ikke er blevet tilstrækkelig undersøgt i første omgang. Kan reparatøren se, at den aftalte pris ikke holder, skal han stoppe og kontakte dig. Så kan du beslutte, om du vil acceptere den nye pris eller stoppe reparationen.
Et prisoverslag binder ikke virksomheden på samme måde som et tilbud. Et prisoverslag gives som regel efter et skøn – uden en egentlig undersøgelse af apparatet. Konstaterer reparatøren under arbejdets udførelse, at prisen væsentligt vil overstige overslaget, må han kontakte dig og få accept af den nye, højere pris. Gør han ikke det, risikerer han ikke at have krav på det fulde beløb.
Det er altid en fordel for dig at få et tilbud eller et overslag skriftligt, så der ikke senere opstår strid om, hvad der var aftalt. Når det gælder mindre reparationer, er det ofte tilstrækkeligt fx at få den aftalte pris skrevet på indleveringssedlen eller på en mail. Er det derimod større og dyrere reparationer, bør du bede om et mere detaljeret, skriftligt tilbud.
Prisen, du får oplyst, skal altid være den endelige pris inklusive moms og andre afgifter. Du er som udgangspunkt kun forpligtet til at betale den oplyste pris.
Er der ikke på forhånd aftalt en pris, må du betale den pris, reparatøren forlanger, medmindre den ikke kan anses for rimelig i forhold til det udførte arbejde. Har I aftalt en maksimumspris, må den normalt ikke overskrides.
Normalt må en reparatør ikke reparere en vare ud over det, den er værd på reparationstidspunktet.
Det gamle fjernsyn, der højst er 1.000 kr. værd, må altså ikke uden videre repareres for fx 1.500 kr. Du kan selvfølgelig ønske at få foretaget reparationen på trods af prisen. Men reparatøren skal gøre dig opmærksom på det og have din accept, inden han går i gang.
Kan reparatøren se, at den aftalte pris ikke kan holde, må han stoppe og kontakte dig. Du kan så beslutte, om du vil gå videre med reparationen eller ej.
Selvom I har aftalt en afhentningsdag for den reparerede vare, må du som hovedregel finde dig i, at reparationen kan blive noget forsinket. Det gælder især, hvis det er svært at skaffe reservedele, hvis varen eller fejlen er meget kompliceret, eller hvis der er tale om en periodisk fejl.
Vil du ikke vente længere, og forlanger du varen udleveret, fordi reparatøren efter gentagne forsøg ikke har fået den repareret, eller fordi reparationen tager urimelig lang tid, kan der opstå problemer med, om der skal betales og hvor meget.
Er forsinkelsen meget langvarig, og er varen måske lovet færdig flere gange, kan du sende et rykkerbrev med en frist - et såkaldt påkrav til reparatøren. Når fristen er udløbet, kan du forlange varen udleveret.
Er det rimeligt og berettiget, at du stopper arbejdet, kan reparatøren kun kræve betaling for den del af det allerede udførte arbejde, der har værdi, fx nye reservedele.
Er arbejdet værdiløst, kan han ikke kræve betaling. Stopper du uberettiget arbejdet, skal du som udgangspunkt betale det aftalte beløb for reparationen. Reparatøren skal dog fratrække sine besparelser ved ikke at udføre arbejdet. Det kan fx være udgifter til reservedele, der ikke er indkøbt eller monteret.
I nogle tilfælde vil der opstå eller findes nye fejl på et apparat, der netop er blevet repareret. Så kan de samlede reparationsudgifter blive så høje, at du slet ikke ønsker apparatet repareret.
Den første reparation er dermed værdiløs for dig. I den situation kan du kun afvise at betale reparationen, hvis årsagen til de nye fejl skyldes den første reparation, eller hvis reparatøren burde have været opmærksom på, at reparationen var mere omfattende end først antaget. Så kunne han fra starten have givet et tilbud, der svarede til de samlede reparationsomkostninger eller måske helt have frarådet reparation.
Har reparatøren handlet fagmæssigt korrekt og ikke med rimelighed kunnet forudse de ekstra udgifter, må du selv bære tabet.
Når det gælder reparationer, er der ikke, som ved køb af en vare, en særlig lov, der fastsætter regler for forbrugerens ret til at klage. I lovgivningen er der heller ikke fastsat en bestemt tid for, hvor længe en reparation skal holde. Nogle reparatører yder en garanti eller tilbyder reklamationsret i en bestemt periode fx i et år.
Reparationer er omfattet af forældelsesloven, der i princippet giver dig mulighed for at klage i op til tre år. Du skal imidlertid altid reklamere inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen, ellers risikerer du at miste dit krav på grund af passivitet. Det er dog dig, der skal bevise, at reparationen ikke er ordentligt udført, eller at en eventuel ny fejl er opstået på grund af reparationen. Jo længere tid, der går, og jo ældre varen bliver, jo vanskeligere vil det være at bevise denne sammenhæng.
Hvis fejlen eller årsagen til fejlen ved reparationen skyldes, at reparationen ikke er udført fagmæssigt korrekt, må det ikke koste dig noget at få afhjulpet fejlen.