Pressemeddelelse

Nu har forbrugerne en større stemme over for techgiganter

Der er kommet nye regler for techgiganter, der kan mærkes helt ud i den enkelte forbrugers telefon. Forbrugerne har fået flere valgmuligheder til selv at bestemme over fx deres data eller hvilke apps, de vil bruge, når de færdes på nettet.

Et pop op-vindue på telefonen, hvor der skal tages stilling eller gives samtykke. De fleste forbrugere har oplevet det i den seneste tid, når de har åbnet Messenger, Facebook, Instagram eller Linkedin. Det skyldes nye regler, som styrker konkurrencen til gavn for forbrugerne.

De nye regler skal sikre mere fair og åben konkurrence på digitale markeder. Samtidig får forbrugerne større valgfrihed og selvbestemmelse, når de bruger techgiganternes platforme,

siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Jacob Schaumburg-Müller.

Som bruger kan du nu selv bestemme, om techgiganterne må bruge dine personlige data på tværs af deres platforme. For eksempel om Google Maps må foreslå adressen på den restaurant, du netop har søgt frem på Googles søgemaskine, eller om Facebook må vise dig indhold, som er baseret på, hvad du har klikket på og set på Instagram. De nye regler giver dig også mulighed for at installere flere app-stores på din telefon og downloade apps fra flere kilder, fx direkte fra en hjemmeside.

Forbrugerne har fået langt større valgfrihed, end de før har haft på techgiganternes platforme. Techgiganterne har sværere ved at ”låse” forbrugerne til deres egne tjenester. Hvis du har et styresystem fra én udbyder, så skal du for eksempel let kunne bruge en browser, søgemaskine eller app-store fra en anden udbyder,

siger Jacob Schaumburg-Müller.

I alt skal syv techgiganter leve op til en række krav i EU’s forordning om digitale markeder (Digital Markets Act, DMA). De syv, som EU har udpeget efter bestemte kriterier, er: Alphabet, Amazon, Apple, Booking, ByteDance, Meta og Microsoft. De står bag de platforme, som er blevet helt centrale for, at forbrugere og virksomheder kan nå hinanden. Der er tale om platforme, som har et meget stort antal brugere, og som har stor betydning for økonomien. Eksempler er Tiktok, Youtube, Facebook, Instagram, Googles søgemaskine og Apples app-store.

Som forbruger kan det være fristende bare at acceptere eller afvise, når man bliver bedt om at tage stilling til data, reklamer og apps – især hvis man lige har åbnet sin telefon for at ordne noget helt andet. Valget kan dog altid gøres om, så vi opfordrer til, at man finder tiden til at få indstillet sin telefon, computer og andre enheder efter ens egne ønsker,

siger Jacob Schaumburg-Müller og tilføjer:

Det handler om at bestemme over sine data, og for eksempel beslutte, hvilke apps der må tale sammen. Den enkelte bruger kan have stor nytte af, at nogle apps må dele oplysninger, mens andre ikke skal have muligheden. Det kan også være, man foretrækker at bruge en søgemaskine, som ens telefon ikke tidligere har stillet til rådighed. Det er alt sammen individuelle valg, som kun den enkelte forbruger kan træffe.

Ud over at få en opsætning på din telefon og andre enheder, som svarer bedre til dine egne behov og præferencer, så bidrager dit og andre brugeres aktive til- og fravalg til at styrke konkurrencen mellem udbyderne af platforme. Når brugerne aktivt udnytter deres muligheder, kan de være med til at understøtte, at nye platforme vinder frem, og motivere virksomheder til at tilbyde platforme, som for eksempel i mindre grad bygger på indsamling og deling af brugernes personlige data.

Eksempler på, hvordan forordningen for digitale markeder (DMA) har betydning for forbrugerne

  • Valg af tjenester: Forordningen for digitale markeder forhindrer tech-giganterne i at fastlåse brugerne i deres egne såkaldte økosystemer. Økosystemer kan bestå af fx styresystem, app-butik, online markedsplads, sociale medieplatforme, søgemaskine med videre.
  • Forbud mod bundling: Brugerne kan ikke længere tvinges til at acceptere yderligere tjenester, de ikke ønsker, som en forudsætning for at bruge en primær tjeneste.
  • Interoperabilitet: Tech-giganter, der tilbyder beskedapps (fx Messenger) skal åbne for andre beskedapps (fx Telegram). På den måde vil brugere på Messenger og Telegram kunne skrive direkte sammen, selv om de ikke har installeret den samme app. Før det kan ske kræves dog, at de andre udbydere af beskedapps anmoder gatekeeperen om at muliggøre interoperabilitet – det er altså ikke et valg, som den enkelte bruger kan træffe alene.
  • Brug af data: Brugerne har fået større kontrol over egne data, og hvad de bliver brugt til. Fx må en techgigant ikke kombinere brugernes personlige data indsamlet på tværs af deres platforme, medmindre brugerne har givet samtykke til det.
  • Valgfrihed vedrørende forudinstallerede apps: Brugerne har fået større valgfrihed i forhold til forudinstallerede apps og tjenester på deres telefoner, computere og tablets. Det er også blevet muligt at downloade apps eller programmer uden at bruge techgigantens egen app-store.

 

Virksomheder, som er udpeget som gatekeepere, og de centrale platformstjenester, de tilbyder

 

Alphabet

Amazon

Apple

ByteDance

Meta

Microsoft

Booking

Sociale netværk

 

 

 

TikTok

Facebook

Instagram

LinkedIn

 

Formidling

Google Maps

Google Play

Google Shopping

Amazon Marketplace

App store

 

Meta Marketplace

 

Booking.com

Webbrowser

Chrome

 

Safari

 

 

 

 

Videodeling

Youtube

 

 

 

 

 

 

Styresystem

Google Android

 

IOS

Ipad OS

 

 

Windows PC OS

 

Beskedtjenester

 

 

 

 

Whatsapp

Messenger

 

 

Onlinereklame

Google

Amazon

 

 

Meta

 

 

 

Illustration

Download illustration (.jpg) - kan benyttes frit i forbindelse med redaktionel omtale af forbrug.dk ved kreditering af Louise Thrane Jensen.

Pressekontakt:

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon: 41 71 50 98.