Gå uden om nettets fælder

Denne pressemeddelelse er udsendt den 19. november 2018.

Børnetøj, der viser sig at være at være så farligt, at salget bliver stoppet. Danskere, der månedligt får trukket 699 kroner fra deres konto, fordi de er gået i en online fælde. Og næsten en fordobling i antallet af danskere, der fra 2014 til 2017 er blevet udsat for bedrageri ved køb på nettet.

Der bliver årligt nethandlet for over 100 milliarder kroner, viser tal fra Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).

Langt de fleste handler går godt, men som eksemplerne oven for fra henholdsvis Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden og Det Kriminalpræventive Råd viser, er der også eksempler på snyd på nettet.

Generelt er det sikkert at handle på nettet, men det sker desværre, at forbrugerne bliver snydt. Det kan være, de aldrig modtager varen, får misbrugt deres betalingskort eller bliver bundet til en abonnementsfælde. Og så er det vigtigt, at forbrugerne ved, hvad de skal gøre,

siger vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Mette Rose Skaksen.

12 myndigheder er  netop gået sammen om ”Nethandel #heltsikkert”, der giver forbrugerne én samlet indgang til gode råd om, hvad de kan gøre for at undgå fælderne, og hvad de bør gøre, hvis de er gået i dem.

”Med ”Nethandel #heltsikkert

håber vi at få danskerne til at bruge lidt ekstra tid på at tænke sig om, når de handler på nettet. Det kan være svært lige at stoppe op, fordi det er så nemt at træffe et hurtigt valg, og tilmed kan man være blevet forblændet af et godt tilbud. Man skal ikke afholde sig fra at handle på nettet, man skal bare have sin sunde fornuft med,

sige Mette Rose Skaksen.

”Nethandel #heltsikkert” bor på den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, og her kan forbrugerne blandt andet få gode råd til at undgå snyd på nettet, de kan læse om, hvordan de spotter kopivarer og farlige produkter, og de kan se, hvor de kan klage, hvis der opstår problemer.

Der er mange måder, du kan blive lokket i fælden på. Et godt råd er derfor, at du altid forholder dig skeptisk, før du takker ja til et tilbud. Overvej for eksempel, om tilbuddet simpelthen er for godt til at være sandt? Om priserne er meget lave eller skæve? Og husk at tjekke, hvem der står bag hjemmesiden. Kan du ikke finde virksomhedens kontaktoplysninger, så er der god grund til at være skeptisk,

siger Mette Rose Skaksen. 

De 12 myndigheder og offentlige institutioner, som deltager i ”Nethandel #heltsikkert” er: Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Forbruger Europa, Forbrugerombudsmanden, Fødevarestyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen, Skattestyrelsen og Toldstyrelsen.

Find information og gode råd om nethandel på ”Nethandel #heltsikkert”. 

Gode råd ved nethandel 

• Er tilbuddet for godt til at være sandt?

Vær varsom med at handle i netbutikken, hvis den sælger dyre mærkevarer til alt for lave priser, har dårligt, maskinoversat sprog, eller hvis priserne er skæve, fx 517,97 kroner. 

• Hvor ligger netbutikken?

Tjek, hvem der står bag netbutikken. Netbutikker i EU skal oplyse navn, adresse, mail og evt. telefonnummer.  Selvom webadressen slutter med .dk, kan netbutikken høre hjemme i et land uden for EU, og det kan blive sværere for dig at få hjælp, hvis noget går galt.

• Hvor sendes varen fra?

Tjek, hvor varen bliver sendt fra. Selvom netbutikken ligger i EU, kan varen godt blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og moms oven i prisen. Læs derfor leveringsbetingelserne.

• Kan du betale med kort?

Det er sikrest at betale med kreditkort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Så vil banken i mange tilfælde kunne tilbageføre dine penge, hvis varen fx ikke dukker op, eller der bliver trukket for mange penge. Hvis du køber med totrins-godkendelse, fx på SMS, er det en ekstra sikkerhed.

• Hvad står der med småt?

Spørgeskemaer, prøvepakker og konkurrencer på nettet kan dække over fup og snyd. Læs altid det med småt, før du deltager i en konkurrence eller takker ja til et godt tilbud.

Fakta:

• Nethandel er i kraftig vækst i Danmark. Fra 2015 til 2016 steg nethandlen i Danmark med 15 procent. Danskerne handler i dag for over 100 milliarder kroner årligt på nettet, hvilket svarer til 10 procent af den samlede detailomsætning. Kilde: Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH).
• Handel med ulovlige kopivarer udgør 2,5 procent af verdenshandlen svarende til omkring 3.000 milliarder kroner. Det er estimeret af OECD og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO).
• Handlen med kopivarer betyder, at 13 forskellige sektorer årligt mister 6 pct. af det direkte salg i Danmark. Det svarer til 8,6 mia. kr. i tabt salg for virksomhederne og 5000 tabte arbejdspladser i Danmark. Kilde: EUIPO
• Sikkerhedsstyrelsen har fået testet 55 stykker børnetøj solgt på nettet. 10 stykker var så farlige, at forhandlerne stoppede salget, for eksempel på grund af for lange snore i halsregionen.
• Forbruger Europa i Danmark havde sidste år 195 klagesager om abonnementsfælder og lignende fælder på nettet.
• Sveriges forbrugermyndigheder har estimeret, at 3,5 millioner forbrugere har betalt knap 3 milliarder kroner til et uønsket abonnement de seneste tre år i Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Østrig.
• Det estimeres, at godt 44.000 danskere var udsat for bedrageri ved køb på nettet i 2017. Det er næsten en fordobling i forhold til 2014. Tallene stammer fra Det Kriminalpræventive Råds og Københavns Universitets rapport ”Internetkriminalitet 2017.
• I 2014 angav 2 procent af danskerne, at de havde mistet penge på grund af online-svindel. I 2018 er andelen steget til 8 procent. Kilde: Danskernes Informationssikkerhed 2018.
• Lægemiddelstyrelsen har indberettet 27 hjemmesider til Interpol under dette års internationale aktion ”Operation Pangea”.

For yderligere information:

Kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat: 41 71 50 98