Pressemeddelelse

Loyale forsikringskunder betaler mere for deres forsikringer

Kunder, som har haft samme forsikringsselskab i flere år og ikke genforhandlet aftalen, betaler for det meste mere end tilsvarende nye kunder, viser Konkurrencerådets nye analyse. Andre kundegrupper skiller sig også ud. For eksempel kunder på 65 år eller derover eller kunder med en kort uddannelse. Kunder, som forhandler om prisen eller skifter selskab, opnår generelt en bedre pris.

Forestil dig to nabohuse på en dansk villavej. De to huse har samme størrelse og stand. I indkørslen holder ens biler, og inde i hvert af husene bor der nærmest identiske familier. Alt er ens – familierne har endda valgt samme forsikringsselskab og samme forsikringer. Men der er forskel på, hvor længe de har haft deres forsikringer, og hvor meget de betaler for dem.

To ens husstande betaler ofte ret forskellige beløb for deres forsikringer – alene fordi den ene har været kunde i flere år. Vi kan dog se, at langt de fleste kunder, som forhandler om deres forsikringer eller skifter selskab, får noget ud af det,

siger Konkurrencerådets formand, Christian Schultz.

Sædvanligvis gælder der, at jo længere tid, en familie har været kunde i det samme selskab, des mere betaler den ekstra i forhold til nye tilsvarende kunder hos forsikringsselskabet.

Den årlige merbetaling for kunde med en anciennitet på ti år eller derover er i gennemsnit 425 kr. på bilforsikring, 240 kr. på indboforsikring og 443 kr. på husforsikring, når man sammenligner med en ny kunde med samme forventede skadesomkostninger. Forskellen på deres betaling svinger dog en del alt efter, hvilket forsikringsselskab de har valgt. I enkelte af de analyserede selskaber er der slet ingen eller begrænset merbetaling ved loyalitet.

Det viser analysen ”Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private”, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet for Konkurrencerådet.

Når de loyale kunder betaler mere, så skal det blandt ses i sammenhæng med, at forsikringsselskaberne årligt regulerer de eksisterende kunders priser med et indeks, som er vokset betydeligt mere end for eksempel forbrugerprisindekset. Det er ikke sikkert, kunderne er opmærksomme herpå. Indeksreguleringen står i de aftaler, som kunderne har indgået med deres forsikringsselskaber, og selskaberne skal derfor ikke eksplicit varsle deres kunder, når de sætter priserne op på den baggrund.

Det er ikke kun de loyale kunder, som betaler mere. Ældre kunder, det vil her sige kunder på 65 år eller derover, kunder med en kort uddannelse og kunder, som har en relativt lav finansiel forståelse (målt på deres folkeskolekarakter i matematik og på om de har gæld til inddrivelse), bidrager mere til forsikringsselskabernes indtjening end andre kunder med samme risikoprofil.

Der kan ofte være penge at spare ved at skifte forsikringsselskab, særligt hvis man har været kunde i mange år. Selvom forsikringsmarkedet kan virke komplekst, så behøver det ikke være så svært at undersøge, om man kan få et bedre produkt end sit nuværende til en lavere pris,

siger Christian Schultz.

Et alternativ til at skifte forsikring er at forhandle om prisen med sit nuværende selskab. Det er oplagt, fordi forsikringsmarkedet er kendetegnet ved, at selskaberne i forvejen i ganske høj grad sætter individuelle priser til deres kunder. Analysen viser, at langt de fleste kunder får noget ud af at forhandle om prisen. Blandt de kunder, som har forhandlet deres nuværende aftale, har knap 80 procent fået en lavere pris. For nye kunder er tallet 86 procent.

Analysen viser også, at størstedelen af kunderne de seneste to år ikke har indhentet nye forsikringstilbud eller har overvejet af skifte selskab endsige rent faktisk gjort det. 

Indeksregulering i skadesforsikringsbranchen

  • En prisreguleringsklausul er et vilkår i en aftale om, at prisen reguleres efter et indeks, som ingen af aftaleparterne har indflydelse på.
  • Prisreguleringsklausuler indgår som et standardvilkår i de fleste skadesforsikringsaftaler.
  • Prisændringer som følge af prisreguleringsklausuler i skadesforsikringsaftaler skal ikke varsles.
  • Skadesforsikringsselskaber indeksregulerer konsekvent forsikringspræmier, mens de forsikringssummer, som forsikringen dækker, ikke indeksreguleres konsekvent.
  • Skadesforsikringsselskaberne benytter typisk indekset for lønudviklingen i den private sektor som grundlag for deres indeksregulering. Dette indeks har historisk været højere end forbrugerprisindekset.

 

Tjek din forsikring

  • Skriv ind i din kalender, at du en bestemt dag hvert år skal tjekke, om du har den forsikring, der passer bedst til dine behov.
  • Gå dine nuværende forsikringspolicer igennem. Er der noget, der mangler? Og noget som du ikke længere har behov for?
  • Lav en liste over dine forsikringsbehov. Hvordan ser din nuværende livssituation ud? Er du netop flyttet? Er du blevet skilt? Er børnene flyttet hjemmefra? Har du solgt din dyre båd eller købt bil? Har du anskaffet ting af særlig høj værdi? Er du dobbeltforsikret? Find ud af, hvad forsikringen skal dække.
  • Gør dig klart, hvor stor en selvrisiko din økonomi kan klare, og hvilken risiko du ønsker at påtage dig.

 

Undersøg tilbud på forsikringer

  • Tjek tilbud på forsikringer, fx på nettet. Du kan også spørge familie og venner.
  • Undersøg, om din bank, fagforening, arbejde eller lignende tilbyder dig en aftale med et forsikringsselskab til en fordelagtig pris.
  • Indhent tilbud fra de forsikringsselskaber, du har udvalgt. Det kan du gøre flere steder. Fx på forsikringsselskabets egen hjemmeside eller på prissammenligningssider. Det kan muligvis betale sig for dig at fordele de forskellige typer af forsikringer hos flere selskaber.
  • Læs dækningsskemaerne. Tjek, om forsikringen dækker de ting, du har behov for, og hvad du får i erstatning i tilfælde af skade.
  • Prøv at forhandle om vilkår og pris. Du kan for eksempel forhandle om:
    • Størrelsen på præmien.
    • Størrelsen på selvrisikoen.
    • Ekstra dækning (du kan måske få en årsrejseforsikring uden at skulle betale mere.)

 

Illustration til medier

Illustration kan benyttes frit i forbindelse med redaktionel omtale af forbrug.dk ved kreditering af Louise Thrane Jensen.

Hent illustration i høj opløsning

Links

Pressekontakt

Kontakt kommunikationschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Hanne Arentoft, på telefon 41 71 50 98.