Hver fjerde har kun mundtlig aftale om større håndværkeropgaver

Denne pressemeddelelse er udsendt den 25. januar 2019.

Når døren åbner den forkerte vej eller stikkontakterne er placeret mærkelige steder, så er det rigtigt ærgerligt ikke at kunne dokumentere, hvad der er aftalt med håndværkeren.

Hver fjerde forbruger får ikke lavet en skriftlig aftale om håndværksopgaver til en værdi mellem 10.000 kroner og 100.000 kroner. Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet Wilke har gennemført for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Blandt de 1.160 adspurgte har 400 personer fået løst opgaver i den størrelsesorden inden for de seneste to år.

Ses i stedet på opgaver til en værdi mellem 5.000 kroner og 10.000 kroner er det hver anden, som lader sig nøje med en mundtlig aftale.

Klare, detaljerede aftaler på skrift er rigtig gode for både forbruger og håndværker. Det kan fjerne misforståelser og efterfølgende klagesager,

siger souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.

For det går galt. Nogle problemer finder forbrugeren og håndværkeren en fælles løsning på, nogle opgiver de at løse på forhånd og nogle ender som egentlige klagesager. Sidste år modtog Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn tilsammen omkring 1000 klager. Sekretariatschef i Håndværkets Ankenævn, Tutter Blume, siger:

Vi får desværre rigtig mange klager fra forbrugere, som ikke har fået en præcis nok skriftlig aftale med håndværkeren. For eksempel har forbrugeren ikke fået aftaler om eventuelle tillægsarbejder på skrift. Det stiller forbrugeren dårligt, fordi forbrugeren ikke kan bevise sin påstand og derfor kan få svært ved at få hele sit krav igennem.

Det er ikke nok at have aftalen på skrift. Den skal også være så præcis som mulig. For eksempel er en dør ikke bare en dør. Den kan være af massivt træ eller med laminat, den kan leveres med og uden karm, den kan være hængslet til højre eller venstre og så videre.

Sekretariatschef Louise Larsen hos Byggeriets Ankenævn kan genkende problematikken med mundtlige aftaler.

Selv når der er indgået en skriftlig aftale, så er det ikke altid, at den præcist nok beskriver, hvad forbrugeren ønsker sig. Det betyder, at forbrugeren fx risikerer at få leveret et vindue i en helt anden størrelse end ønsket,

siger Louise Larsen og tilføjer:

Et andet problem er, at forbrugerne glemmer at gemme dokumentation, for eksempel aftalegrundlag, regninger og dokumentation for betalingerne. Man skal huske at gemme alle aftalepapirerne. Gerne i ti år.

I samarbejde med Byggeriets Ankenævn og Håndværkets Ankenævn har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet forbrugerinformation om blandt andet aftaler med håndværkere, klager over håndværkere og gode råd til indhentning af tilbud og udformning af kontrakt. Det hele findes på den offentlige forbrugerportal forbrug.dk

For yderligere information kontakt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pressesekretariat på telefon 41 71 50 98

• Se resultaterne af rundspørgen
• Læs om aftaler med håndværkere
• Læs pressemeddelelsen ”Stor tiltro til håndværkere forud for opgaven” fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Gode råd – aftaler med håndværkere

• Lav en detaljeret opgavebeskrivelse. Skriv alle dine krav ned - også til tidsplanen, og skriv gerne producent og varenumre, hvis du ønsker bestemte materialer.
• Indhent mere end et tilbud og spørg, hvis du er i tvivl om, hvad prisen dækker.
• Forhandl med håndværkeren. Det kan være om pris, men det kan også være om kvalitet, tidsfrister og andet.
• Er håndværkeren medlem af en garantiordning? Det kan stille dig bedre, hvis der opstår problemer med arbejdet.
• Lav en skriftlig aftale. Du kan med fordel udfylde den standardkontrakt, der følger med standardaftalen AB-Forbruger.
• Sørg for at få aftale om eventuelle ekstraarbejder på skrift
• Undgå at betale forud – som hovedregel skal du først betale, når arbejdet er udført. Ved større opgaver kan det aftales at betale rater, som arbejdet skrider frem.
• Gem din aftale med håndværkeren og anden dokumentation i mindst ti år. Print den ud, eller gem den på et USB-stick