ÅOP - hvad er det?
ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent. Begrebet dækker over den samlede årlige udgift ved et lån opgjort som en procentdel af lånebeløbet.
Artikel
Prisen for et lån er nemlig mere end renten. Ud over renten skal du betale gebyrer og stiftelsesomkostninger, og det kan hurtigt løbe op.
For at få et overblik over de samlede omkostninger - altså den reelle pris på lånet – skal du tjekke ÅOP. ÅOP er en forkortelse for årlige omkostninger i procent.
ÅOP er den samlede årlige udgift ved et lån.
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) kan primært bruges til at sammenligne lån med samme lånebeløb og løbetid.